Arkivfoto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Debatten om betydningen af rytterens vægt for hestens velfærd og holdbarhed blusser jævnligt op. Gennem stor velvilje fra fonde, frivillige og hjælpere er det lykkedes at gennemføre verdens hidtil største forsøg vedr. betydningen af ryttervægt for hestens velfærd.

Ryttervægt er et kompliceret emne, fordi der er så mange faktorer, der spiller ind, f.eks. hestens bygning, træning, disciplin, arbejdsintensitet, sadlens tilpasning og rytterens balance og rideteknik. Resultaterne fra forsøget er derfor en væsentlig brik i et stort, kompliceret puslespil, der på sigt vil give mulighed for vidensbaserede guidelines for ryttervægt.

Formål og forventninger
Der mangler viden om, hvordan ryttervægt påvirker heste i det typiske rytter:hest vægtinterval for varmblodsheste (14-18%) og ved en arbejdsintensitet, der ligner den, som mange fritidsheste arbejder under. Formålet med vores undersøgelse var derfor at bidrage med mere viden om, hvordan helt almindelige rideheste i Danmark påvirkes af en akut forøgelse af ryttervægten.
For at kunne isolere effekten af vægtforøgelsen og holde alle andre parametre ens, påsatte vi ekstra vægt på ryttere, som red på deres egne heste.

Vi forventede på forhånd at den øgede ryttervægt ville give udslag i øget puls og øget udskillelse af stresshormon hos hestene – som hvis vi havde trænet til at løbe en 5 km tur med en 10 kg rygsæk, og vi så lagde 2,5 kg ekstra i rygsækken og løb samme tur. Ligesom det også kunne have betydning for os, om rygsækken trykkede, eller vægten var skævt fordelt, forventede vi også , at det kunne have betydning for hestens reaktioner, og vi inkluderede derfor også målinger af sadeltrykket samt en række tests til vurdering af rytterens velfærd, og det er først ved kombination af flere parametre, f.eks. øget konfliktadfærd og øget asymmetri i hestens gangarter, at man kan vurdere eventuelle velfærdseffekter.
Forsøget inkluderede derfor også detaljeret videoregistrering af hestens reaktioner samt måling af gangartssymmetri.

Overraskende resultater
Som en forventet og naturlig reaktion steg hestenes niveau af stresshormonet kortisol som reaktion på longe- og ridetesten (efter bevægelse/træningsbelastning). Der var dog ingen effekt af forøget ryttervægt, dvs. hestene havde ikke større udskillelse af stresshormonet, når de blev redet i testen af deres rytter + 25% ekstra vægt i forhold til, når rytteren red uden ekstra vægt (0%), eller når hesten lavede samme mængde bevægelse i longe helt uden rytter.

Læs hele artiklen i vores tema om ryttervægt i det nye nummer af magasinet Ridehesten.