Grethe Næsby
Dansk Varmblod har gennem mange år holdt auktioner. Nu er det besluttet at supplere med salgsdage hen over året. Salgsstalden er fuld, og i morgen d. 16. maj afholdes den første salgsdag på Vilhelmsborg fra kl. 11 til kl. 15. Arrangementet begynder kl. 11 på den store gårdsplads, hvor hele kollektionen af salgsheste vil blive præsenteret af Dansk Varmblods berider Lisbeth Juel Nielsen. Der er gratis adgang, og alle er velkommen. Stalden er naturligvis åben, så der er god mulighed for at se hestene og få en snak med sælger og repræsentanter fra Dansk Varmblod, der vil være behjælpelige med det praktiske. Alle heste har gennemgået klinisk handelsundersøgelse og godkendt i røntgengruppe 1 eller 2 af Dansk Varmblods dyrlæge. Alle hestene er kategoriseret i prisgrupper, og enkelte af dem kan handles uden moms. Afregning foretages via Dansk Varmblod. Dansk Varmblod håbr, du har mulighed for at komme, og der vil være mulighed for at købe en nygrillet pølse og noget at drikke til. Se beskrivelse, fotos og video af alle salgshestene ved at klikke på linket i højre side.