Unge danske springryttere i aktion

16-09-2023 08:14

Annika Knudsen Lorentsen

Ved FEI CSIO Youth Final-stævnet i Opglabbeek blev det til flere Grand Prix-placeringer for de danske ryttere i går. I dag står på Challenge Cup for childrenrytterne, mens junior- og ungrytterne skal ride Nations Cup-finale i morgen

Copyright Ridehesten.com
Rosemarie Heering med Ambition Gold. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

En del af de unge danske ryttere er i denne uge samlet på Sentower Park, hvor der er FEI CSIO Youth Finals. I går var der individuelle Grand Prix-klasser på programmet, og her blev det til flere danske placeringer. 

I den 140 cm høje Grand Prix for juniorryttere red Rosemarie Heering sig til en flot femteplads i sadlen på Ambition Gold e. Arpeggio/ Carry Gold, og hun sikrede dermed en top-5 placering til Danmark. 

I ungrytternes Grand Prix blev det også til en dansk placering. Her sikrede Laura Baaring Kjærgaard sig niendepladsen i sadlen på First Lady G e. Whitaker/ Lord Z. Det gjorde hun med otte fejl i omspringningen. 

Copyright Ridehesten.com
Josefine Sandgaard Mørup med De Semilly Edition. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Andre individuelle placeringer
Foruden Grand Prix-klasserne, var der også andre individuelle konkurrencer på programmet i går, og her blev det også til danske placeringer. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Josefine Sandgaard Mørup red en sejr hjem i den 135 cm høje small tour for ungryttere. Det gjorde hun i sadlen på De Semilly Edition e. Diamant de Semilly/ Exorbitant xx (opdr. Klaus Thingholm Kristensen). I samme klasse blev Frida Munk Lassen med Valerie Ask e. Larimar/ Quite Capitol (opdr. Stutteri Ask) placeret som nr. 8. 

I den 140 cm høje Big Tour for U25-ryttere blev det ligeledes til flere danske placeringer. Laura Baaring Kjærgaard tog både femte- og sjettepladsen. Det gjorde hun i sadlen på henholdsvis Kalimero Sih og King Valentino Z e. King Julio/ Nabab de Reve. 

Linnea Ilsøe Madsen leverede også et fejlfrit ridt, og sammen med Medina-EM e. Bøgegårdens Grafs Stakkato/ Candillo 3 (opdr. Peter A. Petersen) tog hun tiendepladsen. 

I dag skal childrenrytterne blandt andet ride Challenge Cup, som er en nationsspringning, der starter kl. 14.45. 

Start- og resultatlister.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner