Revolution godt på vej mod ny championatssejr

12-10-2019 15:11

Intet er sikkert før finalen ved Pavo og Dansk Ride Forbunds championater på Blue Hors er redet i morgen søndag, men i dag viste hingsten Revolution sikre takter under Andreas Helgstrand og indkasserede hele to 10-taller

Copyright Ridehesten.com
De placerede ryttere i 6-års kvalifikationen. Foto: Ridehesten.com/Ida K. Dragvik Dalgaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

For mange af hestene er Pavo og Dansk Ride Forbunds championatsfinaler på Blue Hors årets første indendørs stævne, og selv for 6-års hestene, der har en vis erfaring, kan det være meget imponerende at komme ind i den store opvisningshal på Blue Hors.

Fra lørdagens kvalifikationer for 5- og 6-års heste går de bedste 15 i hver aldersklasse videre til morgendagens finaler. I stævnets nuværende koncept er det farvel og tak til de ekvipager, der ikke kommer på den rigtige side af skæringslinjen, hvilket flere ryttere har udtrykt ærgrelse over. Har man en uheldigt dårlig tur, har man desværre ikke flere startmuligheder og dermed ingen mulighed for at få genoprejsning i en B-finale.

6-års kvalifikationen dømtes af Dommerne Kurt Christensen og Jørgen Christensen, der i dag har bedømt 17 ekvipager.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den tyskfødte hingste Revolution e. Rocky Lee/ Rouletto har haft en ualmindelig succesfuld karriere i sit blot 6-årige liv. Han har tidligere vundet Pavo og Dansk Ride Forbunds championatsfinaler for 4- og 5-års, lige som han som 5-års vandt UVM og ved UVM i år tog sig af sølvmedaljen sammen med sin medejer og faste rytter Andreas Helgstrand. Kurt Christensen roste Revolutions elastiske og taktfaste trav med meget flotte øgninger, men der blev i dag særligt i skridten lidt uro fortil, hvor hingsten ville dykke lidt i hånden. Igennem sin store, rummelige galop med god op-ad-bakke tendens viser hingste sig funktionel i de imponerende øgninger, såvel som den her viser talent for samling, Changementerne var ikke alle gennemsprungne, og det fik live kommentatorerne, Daniel Bachmann Andersen og Karsten Pedersen, til at mene, at dommerne var i det gavmilde hjørne med pointene. Hingsten blev fremvist i flot form og dommerne udtalte, at den har fantastisk kapacitet til fremtiden. Topkarakteren 10 blev det til for både galop og kapacitet. Samlet intet mindre end 9,44.

Copyright Ridehesten.com
Revoluiton og Andreas Helgstrand. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

På andenpladsen i dag kom DV-sølvmedaljehoppen Atterupgaards Delorean e. Bon Bravour/ Sandro Hit (opdr. Atterupgaard) redet af Selina Solberg Vittinghus. Ekvipagen har været meget omdiskuteret, da der har været udtrykt meget utilfredshed med, at den ikke kom til at repræsentere Dansk Varmblod ved UVM i, som den ellers gjorde sidste år. I dag blev den bedste 6-årige DV-hest i kvalifikationen med et imponerende 10-tal for dens elegante og letfodede trav, selv om den ikke bøjede sig tilstrækkeligt i sidebevægelserne ifølge live kommentatorerne, Daniel Bachmann Andersen og Karsten Pedersen, der ikke var helt enig i den høje bedømmelse af dette ridt. Der var slet ingen tvivl om, at hoppen viste masser af kvalitet til fremtiden, men der var også nogle udtalte svagheder som changementerne, hvor hoppen slog ud efter rytterens schenkel i det ene changement, og i det hele taget en lidt spændt og hastig tur. Skridten var taktfast, og det samme var galoppen. Med et samlet resultat på 9,0 besatte ekvipagen en sikker andenplads og får mulighed for at vise sig endnu bedre i finalen i morgen.

Copyright Ridehesten.com
Atterupgaards Delorean og Selina Solberg Vittinghus. Foto: Ridehesten.com/Ida K. Dragvik Dalgaard

En af de ekvipager, der også har deltaget i UVM-udtagelserne uden at få en billet til Ermelo, er Nadja Aaboe Sloth og DV-vallakken Favour Gersdorf e. Foundation/ Leandro (opdr. Inger Marie Andreasen). Ekvipagen tegnede i dag et rigtigt positivt billede og blev belønnet med to gange 9 og to gange 8,8. Endnu en DV-hest fulgte på fjerdepladsen, nemlig auktionshesten og UVM-deltageren Baunehøjens Carpaccio e. Charmeur/ Kermo’s White Talisman (opdr. Pia Gobert) og Anette Ejlersgaard, der brillerede med 9 for trav, galop og kapacitet.

Resultat af klassen.

Copyright Ridehesten.com
Favour Gersdorf og Nadja Aaboe Sloth. Foto: Ridehesten.com/Ida K. Dragvik Dalgaard
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner