Revolution kvalificeret til UVM i Verden (video)

30-09-2020 20:15

De tyske udtagelser til UVM i dressur i Verden i december måned er i fuld gang, og i dag sluttede den første af to udtagelsesstævner, hvor den DV-kårede Revolution blev udtaget direkte til finalen med Andreas Helgstrand

Copyright Ridehesten.com
Revolution og Andreas Helgstrand. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Frem mod UVM i dressur den 9.- 13. december 2020 i Verden har man i Tyskland taget fat på udtagelserne, hvor første udtagelsestævne fandt sted i går og i dag, og det andet finder sted den 19.-20. oktober.

Blandt deltagerne i 7-års kategorien er den danskejede hingst Revolution e. Rocky Lee/ Rouletto, der rides af Andreas Helgstrand. Ekvipagen, der vandt guld for 5-års og sølv for 6-års, imponerede dommerne i sådan en grad, at de nu er udtaget direkte til UVM i december måned – uden deltagelse i andet udtalgelsesstævne.

Revolution var bare klar på opgaven i dag, og viste sig faktisk endnu bedre end i gårsdagens indledende runde, hvilket resulterede i en direkte billet til UVM i Verden i december. Nu går turen videre til Holland, hvor Jovian og Janeiro Platinum skal gå udtagelse i morgen, skriver Andreas Helgstrand på Facebook.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Videre til næste udtagelsesstævne i oktober er bl.a. de to 6-årige Escolar-afkom, Espe og Eternity, der rides af danske Cathrine Dufour for hhv. familien Pidgley og Helgstrand Dressage. Blandt de 6-års finder man også avlshingsten Zoom e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro, der er avlet af danske Dorthe M. Jeppesen i Schweiz og rides af Helen Langehanenberg, der er videre med heste i alle aldesklasser.

Helgstrand-ryttere Jeanna Högberg har også to heste udtaget til næste runde, nemlige 5-årige Finest Black Lady e. Finest/ Royal Highness og 7-årige Devonport e. Dancier/ Ravallo.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner