Signe Wiese
I år gik 20 års drømme i opfyldelse hos Lone Bøgh Henriksens HP Horses ved Hillerød, da det endeligt blev muligt at få opført eget ridehus. Dette bliver fejret ved et Åben Hus-arrangement lørdag den 27. april kl. 14.00
Der vil blive lejlighed til at opleve Ines og Johannes Westendarp give clinic og inspiration til uddannelse af unge dressurheste på vej til dressurens sværeste øvelser. Ines vil give opvisning på bl.a. avlshingsten Fürstenball.
HP Horses' dygtige uddanner af Grand Prix-heste, berider Michæl Søgaard, vil på Hoftanz give clinic og opvisning på Grand Prix-niveau, og datteren af huset, Rose Marie, vil ride Rosentanz, ligesom der vil blive fremvist en række lovende afkom og ungheste.
Herudover præsenteres en række brilliantringshopper med føl, heriblandt Fürstin Weihe efter Fürst Romancier/Blue Hors Don Schufro med føl efter Damon Hill, Double Mint efter De Niro/Bolero med føl efter Fürstenball og Tiara efter Florencio/Rubinstein med sin datter efter Fürstenball, lige som der vil blive lejlighed til at nyde Fürstenballs yngre søster Magnolia med sine to døtre efter Fürst Romancier og Bretton Woods.
HP Horses byder naturligvis på forfriskninger undervejs og glæder sig til en pragtfuld eftermiddag, med hestene i centrum.
Tilmelding er nødvendig - få mere information HER