Horses and Dreams meets Denmark

17-03-2016 10:03

Det årlige internationale stævne Horses and Dreams er altid krydret med et ekstraordinært show, der knytter sig til værtslandet og skal være med til at underholde de mere end 65.000 publikummer, der plejer at besøge begivenheden 

Copyright Ridehesten.com
Flying Superkids fra Aarhus. Foto: Flying Superkids

I år bliver det ’Flying Superkids’ fra Aarhus, der skal præsentere hele deres kapacitet i et fascinerende underholdningsshow, der kommer til at inkludere gymnastik, akrobatik, dans, sang og vilde stunts. Det sker om fredagen ved Horses and Dreams meets Denmark.

’Superkids’ er en internationalt anerkendt gymnastikgruppe, der allerede har rejst i mere end 35 lande, hvor de årligt har optrådt for over 100.000 mennesker. Nu skal de så underholde de mange besøgende ved dette års Horses and Dreams. Sidst i april - nærmere betegnet 20.-24. april 2016 - vil Danmark være med til at åbne det store internationale stævne uden for byen Hagen i Tyskland.  

/Pressemeddelelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner