Hopperne på toppen

14-05-2016 11:47

En af lørdagens første klasser ved dette års Odense Horse Festival var CSI 1* Small Tour hvor der var dansk dominans i toppen

Copyright Ridehesten.com
Trine Haarh med Carindo

Vinder af dagens første springklasse i et solbeskinnet Odense blev springrytteren Trine Haahr med hoppen Carindo e. Carinjo/Coronado der klarede runden fejlfrit i tiden 62,00 sek. Placeret som nummer to i klassen kom endnu en dansk springrytter Berit Wheler med hoppen Lasar H e. Solos Landtinus/Lucky Light der næsten var lige så hurtig i tiden 63,03 sek. På en tredjeplads kom den næsten eneste udenlandske rytter i top ti, nemlig Pedro Sanchez Aleman fra spanien på hoppen Speik e. Stolzenberg/Raphael, der kom rundt på banen i tiden 63,36 sek.

Se hele resultatet af klassen her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner