Tina Lund og Kasper H. Hansen Jyske Mestre

20-11-2011 20:31

Annette Boe Østergaard

Landstævnet i Aalborg sluttede i dag med de åbne jyske mesterskaber i springning for junior/ungryttere og seniorer

I seniormesterskabet var 25 ryttere til start, og efter hovedspringningen skulle otte ryttere ud i omspringning. Tina Lund og A-Dur R var først i omspringningen. Tina red en super hurtig nulrunde , og lagde dermed pres på de efterfølgende ryttere. Lars Nørgaard Pedersen og Contendra var den der kom tættest på Tina og sluttede på andenpladsen. Tina vandt hermed sit tredje jyske mesterskab, tidligere sejrede hun i 2009 på Winny The Blue D’Ive og i 2006 på Andante. Junior/ungrytter klassen havde hele 44 ryttere til start og 13 klarede hovedspringningen fejlfrit. Kasper H. Hansen og Silver sejrede efter en lynhurtig nulrunde i omspringningen efterfulgt af Dorthe Dahlman Olsen og C. Itti.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner