Annika Knudsen Lorentsen
For 2 år siden gik Jeanett Spelmann og ventede på at rugehoppen Vani skulle levere et føl efter bronzemedaljehoppen Zaba Vilsbæk e. Blue Hors Zack. Zaba var blevet insemineret med Revolution året forinden og man havde udtaget et embryo som var blevet placeret i rugehoppen.
– Jeg lavede et opslag om at nu måtte føllet gerne komme til verden, da rugehoppen var gået et par dage over tid, og lige da jeg har postet opslaget begyndte Vani at gå hvileløst rundt i boksen, fortæller Jeanett, som kunne overvåge hoppen via et kamera der var hængt op i stalden.
Kl. 23.30 er det tid til at fodre, og her tjekker Jeanett hoppen, som ikke ser ud til at skulle føde lige nu.
– Jeg fulgte hende på overvågningen og til midnat tjekker jeg, og der står hun stadig og sover. Ti minutter efter hyler folingsalarmen og jeg tjekker derfor igen, og her kan jeg se at Vani ligger fladt på siden og et ben stikker ud.
Jeanett skynder sig derfor ud i stalden, for at sikre sig at alt går som det skal, og Jeanett indrømmer at hun måske panikkede en lille smule, da det var den første foling for hendes vedkommende.
– Jeg prøvede at bevare roen. Jeg kunne se et forben stikke ud og hovedet, men det andet forben lå helt oppe ved kinden. Jeg viste godt, at forbene skulle være forskudte, men jeg syntes alligevel ikke det så helt rigtigt ud, fortæller Jeanett og fortsætter:
– Jeg fik derfor hul på fosterhinden så mulen var fri og ringede til dyrlægen. Vani blev lidt urolig over, at jeg blandede mig og valgte at rejse sig. Det tror jeg faktisk var meget godt, for det var som om benet drejede sig lidt mere korrekt.
Jeanett fik hjælp fra dyrlægen via telefonen, og han bad hende gå ind til hoppen og stikke hånden ind og finde forknæet, som skulle trækkes frem.
– Da jeg fik knæet trukket frem kom føllet ud med et ordentligt svup, og så lå hun ellers der. Født 17 minutter efter midnat, så det gik virkelig stærkt. Jeg rystede over det hele, men var samtidig virkelig glad. Vani var omgående i gang med at slikke hende og føllet var på benene efter ca. 25 minutter.
Men så opstod problemerne for alvor
Tiden var kommet til at føllet skulle forsøge at drikke mælk hos rugehoppen Vani, men det lille føl var ret desorienteret.
– Føllet kunne ikke rigtig finde hen til Vani, og gik ind under krybben og suttede på vandkoppen, og efter 25 minutter gav Vani lidt op, og de stod i hver sin ende af boksen i 25 minutter, fortæller Jeanett og fortsætter:
– Jeg valgte så at gå ind og hjælpe Vani hen til føllet og hun begyndte at slikke føllet og tage sig af det, og vi valgte at få føllet ned og ligge, så det kunne hvile sig. Mens det hvilede sig i en halv time slikkede Vani og gjorde alting helt perfekt.
De første tre timer gik og det nyfødte føl havde ikke været i nærheden af yveret og efterbyden var heller ikke kommet, og det gjorde Jeanett bekymret.
– Jeg ringede til min veninde Anette, som er en rutineret avler, og som fløj ud af sengen og var hos mig efter 20 minutter, på trods af at hun skulle være på arbejde kl. 7 om morgenen. Vi fik malket Vani ud og ringede til dyrlægen, da efterbyrden forsat ikke var kommet. Føllet fik mælk fra flaske og kvikkede op, og efter at have fået et par gange fra flasken, som vi holdt ved siden af yveret, begyndte hun at forsøge og patte fra yveret.
En udfordring kommer sjældent alene, og i dette tilfælde blev næste problem at føllet ikke kunne få fat i patterne, og Jeanett og hendes veninde måtte derfor fortsætte med at malke ud og give flaske ved siden af yveret.
– Klokken 3.30 kom dyrlægen og undersøgte Vani, og efterbyrden var ikke i nærheden af at løsne sig, så hun måtte grave den ud og Vani måtte skylles og have antibiotika. Vani var helt fantastisk trods de store udfordringer og en virkelig god mor.
Hver anden time malkede Jeanett ud og efter 12 timer lykkedes det at få føllet til at die hos Vani uden hjælp.
– Resten af den efterfølgende dag, mandag forløb problemfrit og Vani opfyldte alle de drømme jeg havde haft om hende. Hun var den perfekte mor.
Da man troede alting gik godt
Det blev tirsdag, og her bemærkede Jeanett at rugehoppen var lidt hård ved føllet.
– Jeg snakkede med nogle andre avlere, som sagde at det var ret normalt. Jeg holdte fortsat øje og hun blev bare voldsommere og voldsommere. Føllet fik kun ro, når det spiste eller hvis det lå ned og sov. Så snart det var på benene var hun over hende som en høg med tilbagelagte ører. Hun skubbede det ofte så voldsomt at det faldt, fortæller Jeanett og fortsætter:
– Hun ændrede også adfærd overfor mig og var meget aggresiv og slet ikke til at kende. Men hen på aftenen stilnede det af og kun en gang imellem irettesatte hun i for voldsom grad.
Overvågede dem fra arbejde
Onsdag var Jeanett nødt til at tage på arbejde, men hun kunne holde øje med hoppe og føl via overvågningen.
– Her kunne jeg så sidde og se, hvordan Vani hele tiden blev voldsommeret og begyndte at angribe føllet. Jeg ringede til dyrlægen og min veninde, som sprang på sin scooter for at køre hjem til mig, til når dyrlægen kom. Dyrlægen bedøvede Vani for at undersøge hende, og selv her sparkede hun ud efter føllet 2 gange.
– Der var intet fysisk galt med Vani, ingen tegn på smerter og dyrlægen fortalte at hende bedste bud var en fødselsdepression, og at vi var nødt til at gøre noget for ellers ville hun måske slå føllet ihjel.
Bange for at miste føllet
Jeanett var knust og bange. Bange for at miste føllet og ked af, at Vani havde det så skidt.
– Vani er jo også min hest, og altså ikke bare en rugehoppe. Jeg elsker hende og det var ikke rart at se hende være så splittet. Føllet var ekstremt stresset. Jeg er ikke stolt af det, men jeg brød helt sammen ude på mit arbejde, men heldigvis blev jeg mødt af verdens mest forstående arbejdsplads, som sendte mig hjem med det samme.
Nu gik forsøget i gang med at få styr på situationen. Vani fik en hormonel sprøjte, som skulle få hende til at opleve fødslen igen, Jeanett prøvede at skille dem ad, i håb om at rugehoppen ville savne føllet, men ingen af tingene hjalp.
– Hendes moderinstinkt var af en eller anden grund forsvundet, så jeg indså at løbet var kørt.
Tid til plan B
Så gik jagten ind på at finde en ammehoppe og det viste sig at Stutteri Nexen var så uheldige, at de havde fået et dødfødt føl.
– Jeg ringede til dem, og de sagde uden tøven, at jeg bare skulle komme og hente deres hoppe. Jeg var meget rørt over deres hjælp. Tænk sig at overdrage sin hoppe til en person de kun kender overfladisk. Vi fløj afsted med traileren for at hente hoppen, og alt imens havde mine naboer hevet i nogle tråde og fået fat i Luffe og Katja Schumann, som har stor erfaring med flaskeføl, ammehopper og de kørte hele vejen hen til os, for at hjælpe til, da vi kom med ammehoppen.
Da Jeanett kom tilbage med ammehoppen stod dyrlægen, Luffe og Katja klar og Jeanett selv var så fysisk udmattet og havde ikke sovet i flere døgn. Derfor sendte de andre hende ind i huset.
– Den næste del af historien har jeg altså kun fået fortalt. De valgte at bedøve ammehoppen, give hende bind for øjenene og bremse på næsen. Dette for at sørge for at hun ikke opdagede at føllet ikke lugtede af hende. Zpirrevip, som føllet et kommet til at hedde, var sej og tog med det samme for sig i mælkebaren, og mælken sprøjtede ud, og selvom ammehoppen sparkede ud nogle gange, gav føllet ikke op.
Jeanett kom ud i stalden igen efter 40 minutter hvor føllet havde fået mælk, og så blev der lagt en plan. En plan hvor Jeanett skulle bedøve hoppen, og hente føllet ind til hende hver 2-3 time.
– Jeg skulle kunne fornemme hoppens følelser, og når hun så forhåbentligt tog føllet til sig, kunne jeg fjerne bremse og bindet for øjnene.
Efter flere gange hvor føllet blev hentet ind til ammehoppen, Dunja, lykkedes det.
– Vi tog føllet ud igen efter hun havde diet i over en time, og så kan jeg sige jer at Dunja vågnede op. Hun brølede mildt sagt og travede frem og tilbage i boksen, og signalerede at vi skulle komme retur med "hendes" føl, så det gjorde vi.
– Da vi lukkede Zpirrevip ind til Dunja gik Dunja over og puffede hende direkte hen til sit yver. Jeg var ved at tude, og efter at have stået der i en halv time gik jeg ind og holdte i stedet øje vi overvågningen. Der var fuldstændig ro og fred mellem hoppe og føl.
I dag er "føllet" 2 år gammel, og har fået navnet Spelmanns Zpirrevip, og som Jeanett siger, så er hun helt fantastisk.
– Jeg er så taknemmelig for det lykkedes, og for al den hjælp jeg fik fra mange kanter, slutter Jeanett.
Selvom Jeanetts første oplevelse som avler var ret voldsom, går hun nu alligevel og venter på sit andet afkom. Denne gang er det Zaba selv der bærer føllet og hun er drægtig med Springbank II VH og har termin den 12. maj 2020. Vi krydser fingre for, at alt går efter planen når Zpirrevip skal være storesøster.
