Spelmann bedst i Para Cup-kval

20-08-2022 16:46

Annika Knudsen Lorentsen

Ved dagens DRF Para Cup-kvalifikation hos Sportsrideklubben Bogø blev det Jeanett Spelmann der tog sejren i sadlen på Zodiac VG

Copyright Ridehesten.com
Jeanett Spelmann og Zodiac VG. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Seks ekvipager mødtes i dag i DRF Para Cup-kvalikation, som blev afholdt i forbindelse med weekendens distriktsstævne hos Sportsrideklubben Sorø.

Sejren gik til Jeanett Spelmann med Zodiac VG e. Blue Hors Zack/ Caletto III (opdr. M. og B. Kløve-Mogensen), som i dag opnåede 69,219 procent. 

Copyright Ridehesten.com
Jeanett Spelmann og Zodiac VG. Foto: Privat

– Jeg er virkelig glad for Zodiacs indsats i dag. Jeg blev desværre indlagt akut på hospitalet i sidste uge, så Sofus, som jeg kalder Zodiac, har haft et par ekstra fridage, og jeg er stadig ikke helt på toppen. Han er altid en kammerat og ved hvornår det gælder, og i dag svigtede han mig heller ikke. Jeg er utrolig taknemmelig for ham, fortæller Jeanett og fortsætter: 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er en fornøjelse at ride Para Cuppen. Det er gode faciliteter, man bliver taget godt imod, og så er der et helt særligt fællesskab i paradressuren, så det er altid hyggeligt at være afsted. 

Andenpladsen blev Pia Wulff Jelstrup med Zafia e. Blue Hors Zee Me Blue/ Caretino (opdr. Gitte Elkjær Kjeldsen).

Resultat fra klassen.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen