Holdguld til både U25 og seniorrytterne

03-07-2021 19:53

På dressurbanerne i Finland var både U25 og seniorrytterne i dag i konkurrence for første gang ved Nordic Baltic Championships og begge danske hold formåede at være konkurrenterne overlegne og vinde mere guld hjem til Danmark

Copyright Ridehesten.com
Det danske U25 landshold. Foto: Heidi Lammi

Fire danske U25-ryttere havde i dag deres første start ved Nordic Baltic Championships i Finland og for tre af rytterne, var det også deres første nordiske mesterskab som U25-ryttere. 

Ikke desto mindre så formåede Kathrine With Petersen/Hjorths Rapsody In Blue e. Blue Hors Don Romantic/Rosario (opdr. Stuttteri Hjorth V/Jørgen Pedersen), Emma Skov/Cracker Jack e. Sunset Hit (opdr. Helle & Jørgen K. Hansen), Thea Bech/Dionisos e. Kikkert og Karoline Rohmann/Jakas Don Louvre e. Blue Hors Don Romantic/Lauries Crusador (opdr. Jan og Karina Koefoed-Nielsen) at ride guldet hjem til Danmark, da de samlet opnåede 206,43%, mens de svenske hold tog sølvet med 203,15%.

Individuelt U25-Grand Prix'en var Kathrine With Petersen på Hjorths Rapsody In Blue bedste dansker, da ekvipagen blev nummer to med 70,51%, blot 0,30 fra dagens vinder. Herefter fulgte Emma Skov på Cracker Jack på tredjepladsen med 68,23%

Se resultatet af klassen HER.

Seniorrytterne startede i dag ud med at ride Grand Prix og her indtog danskerne de tre første placeringer, som var medvirkende til at Danmark fik endnu et hold Nordiske Mestre. Med samlet 206,97 vandt det danske hold guld foran Sverige med 201,52%.

Individuelt i klassen var ren dansker fest, både med rytternes nationalitet, mens også set med Dansk Varmblod-briller. De tre først placerede heste er nemlig DV-heste, mens den sidste er dansk opdrættet. Bedst af alle i dagens klasse var Sanne Svendsen på Hannah Montana W e. Blue Hors Doolittle/Sidney (opdr. Henrik Wiborg), da de opnåede 69,60%. 

Andenpladsen blev indtaget af Trine Mittag på Gammelenggaards Easy e. Light And Easy/Akinos (opdr. Nanna & Knud Jønsson) med 68,80%, mens Joachim Thomsen på Aarøs Gandhi e. Blue Hors Don Romantic/Resident (opdr. Lone Og Knud Boisen) blev nummer tre med 68,56%.

Anne Troensegaard og UVM-bronzevinderen Kipling e. Hofrat/Hohenstein E.H. (opdr. Peter Christensen) blev i dag nummer seks med 67,67%, hvor dommer H bedømte ridtet til 63,37, mens dommer B gav 71,41% og plads cifrene 3-13-3-9-2. Se resultatet af klassen HER.

Se alle start - resultatlister HER.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen