Højt niveau i Solrød

14-11-2015 21:29

Hele dagen i gennem har Solrød Rideklub lagt ridehus til distriktstævne i dressur for både hest og pony. Allerede fra morgenstunden af blev der redet godt til og de eftertragtede 70% blev opnået

Copyright Ridehesten.com
Christina Kruse på Eskebæks Mischia

Dagen blev startet særdeles godt, da solen til tider skinnede frem. Allerede ved dagens første klasse måtte dommer, Peter Fischer, op med det høje point. LA1 for kat. II og III ponyer blev af Christina Kruse på Eskebæks Mischia e. Malibu Ii med 70.86%. På andenpladsen fulgte Yasmin Holten Udengaard på Asasara Calvin e. Donatello Vesterlund med 69.84%.

Copyright Ridehesten.com
Emilie Christine Olling Larsen på Tango

Med 69.68% kunne Emilie Christine Olling Larsen på Tango kalde sig vindere af LA4 for kat. I ponyer, med god afstand til klassens nummer to. Her blev det Matilde Nolte Bager på Heifi Søblink e. Bohøjgaard´S Mirage som opnåede 68.43% og henviste Laura Nikolajsen på Danny Boy e. Tai Tananga til tredjepladsen med 67.03%

Copyright Ridehesten.com
Martin Mouritsen på Tobiha Kinora

Dagens første hest i ridehuset blev også vinder af sin klasse. I LA5 for hest blev det nemlig den første startende, Martin Mouritsen på Tobiha Kinora e. Bernstein/Heslegård´S Rubin som vandt klassen med 67.66%, mens at Victoria Cecilie Bonefeld Dahl indtog andenpladsen på Sangagergård's Stella e. Stedinger/Carano med 66.00%.

Dagens højescore på procenter blev Caroline T. Elsner på Alskenz Firfod e. Zardin Firfod/Zalmiak Firfod som vandt MB2 med hele 72.17%.

Se resultater HER

Ridehesten havde en fotograf tilstede ved dagens stævne. Husk og se billederne her på Ridehesten.com i næste uge

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner