Tania M. Joensen til EVO

05-11-2023 14:01

Annika Knudsen Lorentsen

Tania M. Joensen der har været ansat hos Blue Hors og senest hos Norslund, er nu blevet ansat som berider hos Stutteri EVO, hvor hun overtager stillingen som berider fra Anne-Marie Hosbond Berthelsen

Copyright Ridehesten.com
Tania M. Joensen. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I 2020 blev Tania M. Joensen udlært berider, og herefter blev hun ansat hos Blue Hors, hvor hun var i en periode inden hun i starten af i år blev ansat hos Norslund. 

Nu har hun fået et nyt job, idet, at hun starter hos Stutteri EVO den 1. december, og i et opslag på sin Facebook, skriver hun, at hun glæder sig meget:

– Jeg kan nu endelig offentliggøre at jeg starter som berider hos Stutteri Evo. En mulighed der overgår alle mine drømme. Jeg glæder mig rigtig meget til at lære alle mine nye kollegaer og heste at kende. Jeg takker Norslund for en god tid, med det bedste team og fantastisk opbakning, og ønsker dem alt det bedste i fremtiden. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Stutteri EVO har ligeledes offentliggjort ansættelsen af Tania, som overtager jobbet som rytter hos stutteriet fra Anne-Marie Hosbond Berthelsen:

– Det er med stor glæde at vi nu kan informere om at Tania M. Joensen tiltræder som berider hos os d. 1/12. Her vil hun være ansvarlig for uddannelsen af stutteriets heste. Og sammen med resten af teamet være med til at give hestene optimale rammer for en sund og god udvikling. Tania er uddannet berider i 2020 og har flere års erfaring med uddannelse og træning af heste i alle aldre. Vi ser frem til det nye samarbejde. Samtidig en tak for to fantastiske og spændende år til Anne-Marie. Vi ønsker hende det bedste fremover.
 

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen