Højesteret: Kvinde var skyld i hestehandlers død

19-08-2020 18:45

Marie Helene Rigård Rohleder

Højesteret slår nu fast, at det er den rigtige dom som den norske kvinde, der er dømt for dødsvold mod den danske hestehandler Lars Chr. Frederiksen, har fået

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto. Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tidligere på året dømte Østre Landsret den 44-årig norske kvinde skyldig i dødsvold mod hestehandleren Lars Chr. Frederiksen, og idømte hende tre et halvt års fængsel og udvisning af Danmark for bestandig. 

Den dom har Højesteret i dag stadfæstet. 

Kvindens daværende kæreste - den 53-årig heste- og kreaturhandler - mistede livet i Skibby i Hornsherred i december 2017.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter længere tids efterforskning blev den norske kvinde tiltalt for dødsvold. Dels havde hun slået og sparket ham, dels blev hun tiltalt for at have stukket ham flere gange med en skruetrækker.

Anklagemyndigheden fremlagde, at kombinationen af den grove vold samt en svær hjertesygdom førte til hestehandlerens død. 

Desuden mente dommerne, at et fem centimeter dybt stik ved kæben måtte have været medvirkende årsag til, at hestehandleren døde.

Kilde: Ekstra Bladet

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner