Farvel til Classic Touch

15-01-2009 14:58
Den individuelle olympiske guldmedaljevinder Classich Touch er netop død. Hoppen havde en betydningsfuld sportskarriere under Ludger Beerbaum inden et karriereskifte til avlsboksen

Classic Touch e. Caletto II / Landgraf I er netop sovet ind i en alder af 24 år. Den legendariske springhoppe vandt olympisk guld med Ludger Beerbaum i Barcelona i 1992. Caletto II-datteren fik sit gennembrug med Beerbaums landsholdkammerat Ralf Schneider og ironisk nok også under Piet Raijmakers. Selvsamme Raijmakers vandt individuelt sølv med hoppen Ratina Z ved OL i Barcelona, hvorefter han måtte se sin vidunderhoppe Ratina Z gå videre til Ludger Beerbaum. Classic Touch er avlet hos Hans-Werner Ritters, der også har opdrættet holsteneren Marius, med hvilken Hinrich Romeike vandt dobbelt guld i military i Peking, skriver De Hoefslag. Efter endt sportskarriere blev Classic Touch (under navnet Wippe) indsat i avlen og blev via embryotransplantation blandt andre mod til hingsten Jewel’s Carat e. Quasimodo van de Molendreef, der nu står i stald hos Marcus Ehning.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner