Thomas Bach Jensen
Når 60 håndplukkede kvalitetsføl kommer under hammeren ved Dansk Varmblods Elitefølauktion i aften den 24. august, så er der noget for enhver smag. De 34 dressurbetonede og 26 springbetonede omfatter både hingste- og hoppeføl, der i kraft af deres type, funktion og præstationsstærke afstamning må anses for at være kandidater til at blive nogle af fremtidens kanoner i sport og/eller avl.
Du har i dag mulighed for at se alle føllene i den storeopvisningshal (Blå hal) på Vilhelmsborg, hvor de bedste føl fra Dansk Varmblods regioner vil dyste om de fire vindertitler. De auktionsføl, der ikke deltager i følfinalerne vil blive vist om eftermiddag, hvor fremvisningen transmitteres på Clipmyhorse.
Vi har igen i dag fundet lidt forskelligt til dig:
SJ Thunderball – et helt igennem lækkert springhingsteføl med udstråling, power og top afstamning.
Winchester C. – attraktivt hingsteføl, der er seneste skud på en hoppestamme med mange Grand Prixheste.
Ferdinand – elegant og velfungerende dressurhingsteføl efter stempelhingsten Fürstenball.
Vera – bedårende og betagende Fürstenballdatter ud af meget stærk præstationshoppestamme.
Borbjergs Fairy Beautifull – billedskønt og utrolig velgående med stor skulderfrihed og haseaktion
Tjørnegården Bowie – et storrammet, harmonisk og velgående hingsteføl, der udtrykker DRESSUR.
Winchester from Dansk Varmblod on Vimeo.