Hjemmeholdet fører fortsat på Kallehavegaard

01-06-2019 19:55

Camilla Tiefensee Schrøder

Rytterne har i dag været i terrænet ved DRF-mesterskaberne i military for hold, og Kallehavegaard Rideklubs hold ligger stadig i spidsen. Mesterskabet afgøres på springbanen i morgen

Copyright Ridehesten.com
Tia Lundemose Andersen og Chelsea. Foto: Ridehesten.com/Maria Schacht
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med tre ud af fire ryttere fejlfrit gennem terrænbanen har Hold 4 fra Kallehavegaard beholdt sin førerposition ved årets DRF-mesterskab i military for hold afviklet hos Kallehavegaard Rideklub i Randers.
Holdet, som består af Heidi Nyhus Jensen på Landlystes Zarina, Tia Lundemose Andersen på Chelsea, Lecia Remmevad på Fifi Dong Fly og Heidi Birch Kristensen på Cavalli, har tilsammen 92.6 strafpoint.

På en foreløbig andenplads ligger bornholmerne Vestermarie Nylars Køre- & Rideforening med 101.7 strafpoint tæt efterfulgt af Aalestrup Heste- og Rideklub med 103.0 strafpoint.

Se resultatlisten

I stævnets højeste klasse CNC3*-S ligger Casper Rasmussen og Coradine nu i spidsen med 41.9 strafpoint, efter at Bianca Walton, som førte efter dressuren, udgik af klassen i terrænet. Nummer to er Simone Vinther på Stenvænge Polise.

Nathalie Horsecare Cup afvikles også ved stævnet, og her fører Iben Thejls og Starlight i Ponyakademiets CNCP80 med 28 strafpoint, og Lecia Remmevad på Fifi Dong Fly fører Toftegaardens Rideudstyrs CNC90 med 26.6 strafpoint.

Se alle start- og resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner