Hingstekåring på Vilhelmsborg

08-04-2008 15:08
Avl
Dansk Varmblod afvikler i morgen onsdag en ekstraordinær hingstekåring på Vilhelmsborg
Copyright Ridehesten.com
Dansk Varmblod afvikler hingstekåring på Vilhelmsborg i morgen onsdag for de hingste, der af en eller anden grund ikke nåede at komme til den ordinære kåring i Herning.

For de hingste, som var syge eller ikke nåde at blive tilmeldt til Dansk Varmblods ordinære hingstekåring i Messecenter Herning, afvikles der i morgen onsdag en ekstraordinær kåring på Vilhelmsborg. Der er tilmeldt fem 3-årige hingste, to 4-års hingste samt fire ældre hingste. Samme dag indsynes tre hingste til 35-dages test, og såfremt hingstene i det yngre hold til kåring bliver godkendt til afprøvning, kan de indsynes til 10-dages observationstest samme dag. Tidsplanen er som følger: 09.00 - 09.30 Måling og signalement af alle hingste til forbesigtigelse og Efterkåring 09.30 - 10.00 Fast bund med alle hingste 10.00 - 10.40 Vises løs + løsspringning 10.40 - 11.00 Frasortering af 3 års hingste fra forbesigtigelse og hold 1 Såfremt hingstene i hold 1 bliver godkendt til afprøvning, kan de indsynes til 10 dages test og skal i så fald rides med egen rytter. 11.15 - 11.25 Springning med rytter 11.30 - 12.00 Gangarter med rytter 12.00 - 12.10 Frasortering og karakteristik Hold 2 12.10 - 12.20 Frasortering og karakteristik Hold 3

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen