Anna Pørtner
I disse dage har avl og sport mødtes side om side på Vilhelmsborg, hvor der har været afviklet Dansk Varmblods Krafft Eliteskue og landsstævne i dressur. I dag var én af de helt store trækplastre tredje kvalifikation af Bundgaard Byg Cup, hvor der i går blev redet Intermediare I, var det i dag blevet tid til, at de 15 bedste skulle mødes i Intermediare I Kür.
Sejren i dagens kür gik til Selina Solberg Vittinghus i sadlen på Atterupgaard Delorean e. Bon Bravour/ Sandro Hit (opdr. Atterupgaard), der altså også løb med sejren i gårsdagens Bundgaard Byg Cup Intermediare I, men faktisk også i fredagens Prix St. Georges. Det er ikke en helt uvant scene for den erfarne ekvipage, da Delorean for to år siden var at finde på selvsamme gårdsplads ved eliteskuet, hvor fem af hoppens døtre modtog en sjælden opdrættermedalje i guld for afkomssamlingen.
Den populære turnering strækker sig over fire kvalifikationsstævner og én finale.
Kvalifikationsstævner:
I dag lavede ekvipagen altså hattrick med tredje sejr i denne weekend i de smukke rammer på gårdspladsen i hjertet af Vilhelmsborg, hvor de blev belønnet med 73,083% for deres kür. Det var ikke bare det bedste resultat i dagens klasse, men selvfølgelig også det bedste resultat for den tredje kvalifikation af turneringen sammenlagt. Dagen i dag var ikke bare en flot sejr i sig selv, det var ovenikøbet parrets første gang i deres nye, og ifølge Selina, svære kür, som er et godt skridt på vejen til en forhåbentlig snart Grand Prix-debut. Det kan du høre meget mere om i denne nyhed.
Anden bedste i tredje kvalifikation af den populære dressurturnering blev Josephine Gert Nielsen og den 10-årige vallak Bravio Bianco e. Belantis/ De Noir, der i gårsdagens Intermediare I red til 69,868% og i dag blev belønnet med 72,583% for deres kür, hvilket rakte til en samlet andenplads.
Tredje bedst blev Blue Hors-rytteren Sophia Ludvigsen, der er tilbage på stævnebanerne efter en længere stævnepause fra Blue Hors' side. I sadlen på den bare 8-årige DV-hingst Blue Hors Monte Carlo TC e. Dream Boy/ United (opdr. T.J.M. Coomans), der i går red til 71,096% og i dag blev belønnet med 69,292% for deres kür.
Næste - og sidste - kvalifikation af den populære turnering bliver hos Solrød Rideklub om lidt mindre end en måned fra den 27.-28. september, inden det afgøres, hvilke 18 ekvipager fra alle fire kvalifikationsstævner, der kvalificerer sig til den eftertragtede finale hos Stutteri Ask og Blue Hors i midten af oktober.
Stævnets start- og resultatlister.