Godt gang i springningen på Vilhelmsborg

25-08-2018 16:46

Charlotte Kondrup

Lørdag stod bl.a. på iagttagelsesklasser til UVM for de unge heste på den store springbane ved siden af det store ridehus
 

Copyright Ridehesten.com
Christian Petersen og Dame Noire van Overis Z var bedste 6 års hest i dagens UVM iagttagelsesklasse for 6 års heste.

Lørdag morgen gik dagens første klasse på den store springbane på Vilhelmsborg. I alt var 25 6 års heste til start ud af 73 startende ekvipager i MB*, der også blev afviklet som UVM iagttagelsesklasse for 6 års. Hos de 7-årige hestes iagttagelsesklasse var 13 7-års til start, der gik i MA*. Der går dog et par dage mere, før det vides hvem der er udtaget. Læs mere om det her.
 

I iagttagelsesklassen for de 6 årige heste var banen var rykket en god takt op sværhedsgradsmæssigt ift. de MB’er, som tidligere har været afviklet i løbet ugen. At sværhedsgraden var blevet øget, var også kun passende, da de 6 års heste kommer til at møde endnu sværere baner til UVM i Zangersheide.

Ikke overraskende var det ikke nogen af 6 års hestene der placerede sig helt i toppen af klassen. Det blev Christian Petersen der med Zahr Alarvad Z e. Zandor Z/Landaris der var den hurtigste på den 12 forhindringer lange bane, der blev afviklet som en metode A, efter de red i mål med tilden 66,11 sekunder.
Sandra Thinggaard Byrgesen var næsthurtigst med Ian (SWB) e. Iowa/Cortez efter de kom i mål med tiden 66,32 sekunder og Maria Nørheden Johansen fik placeret sig på tredjepladsen med Tripoli e. Tizaiano/Pageno.

Resultatet af klassen kan ses her.

I lighed med MB* var det ikke 7 års hestene der lå i toppen – det blev Daniel Hald Cassøe der med Alicantes Bosko e. Alicante/Concorde der løb med sejren, efter de var hurtigst rundt på banen. Deres De var ikke nogen der kunne komme i nærheden af deres tid – tiden var 68,32 sekunder, og næstbedste resultat var over to sekunder langsommere. Den placering tog Alexander Godsk sig af med Bukata e. Ukato/Boreas, efter deres tid var 70,73 sekunder. Lige efter fulgte Sarah Møller Pedersen med Lonni Ask e. Lambrusco Ask/Casir Ask med tiden 71.17 sekunder.

Resultatet af klassen kan ses her.

Den sidste af iagtagelsesklasserne var for 5 års. Klassen bestod af 35 5 års heste, og det blev Karen Møller Rohde der med Kalissi Ask /Chacco Kalissi) e. Chacco-Blue/Casir Ask løb med sejren, efter de red en hurtig runde med tiden 67,15 sekunder. Rockmama e. Rockland/Calvaro Z blev med Christian Jansen i sadlen nr. to, efter de red i mål med tiden 70.59 sekunder. Søren Møller Rohde sluttede på tredjepladsen med Cyrano Ask e. Ci Ci Senjor Ask/Kannan, efter de krydsede målstregen i tiden 71,17 sekunder.


Resultatet af klassen kan ses her.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen