Hingsteføl med charme og selvtillid på auktion

02-07-2024 15:36
Avl

Alle føl er charmerende, og i flokken af de 17 udbudte føl på Dansk Varmblods Summer Foal Auction den 6. juli kommer to føl under hammeren, der er indbegrebet af charme

Copyright Ridehesten.com
45 KLOK'S SÉNZAY. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen.

17 føl kommer under hammeren inde i opvisningshallen på det, der tidligere var Blue Hors. Alle er naturligvis velkomne til at overvære auktionen inde i hallen. Auktionen begynder kl. 19.00, og afvikles sideløbende med Blue Hors Dressurfestival.

Kan man ikke være tilstede i hallen på Korshøjgaard og følge den spændende auktion live, kan man følge med hjemmefra da ClipMyHorse livestreamer hele auktionen. Man behøver ikke være tilstede i hallen for at byde med på føllene, det kan man gøre online eller via telefonen.

De foregående dage har vi præsenteret føllene i kollektionen, der fordeler sig med 13 hingsteføl og fire hoppeføl. Overskriften på dagens præsentation er: charme. Det er to meget komplette hingsteføl, vi her præsentere, føl der eksteriørmæssigt scorer højt, går med en naturlig op-ad-bakke tendens, og samtidig finder man en kåret hingst og medaljehopper i føllenes stammer.

 På www.varmblodauktion.dk kan man se hele den flotte kollektion, læse beskrivelser, se fotos og video samt føllets 4-ledede afstamning

45 KLOK'S SÉNZAY -Hingsteføl e. Sénégal de Fontaine / Londontime

Et helt igennem komplet hingsteføl, som scorer højt på skalaen hvad angår eksteriør. Han er et smukt, storrammet og vellinjeret hingsteføl, som virkelig formår at anvende sine talenter. Han er rund og elastisk i alle ender og kanter, og går med en helt naturlig op-ad-bakke-tendens.
Mor er mor til den kårede hingst Blue Hors Zarok (Vestervangs Zarok).

Copyright Ridehesten.com
56 BØGELY'S BUMBLEBEE. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen.

56 BØGELY'S BUMBLEBEE - Hingsteføl e. Blue Hors Don Olymbrio / Sir Donnerhall I

Et charmerende og ædelt hingsteføl. Bevægelsen er rummelig og op-ad-bakke. Et føl af spændende afstamning og gennemavlet dressurblod.
I stammen findes flere medalje- og elitehopper, bl.a. gulmedaljehoppen Mosegårdens First Class.

/Dansk Varmblod

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner