HESTIVAL hos TIKA-Rideudstyr

02-10-2010 07:33

Maja Golles

Lørdag d. 18. September blev der igen afholdt HESTIVAL hos TIKA-Rideudstyr i Tjæreborg

Heldigvis holdt vejret sig pænt 18. september, og de tusindvis af hesteinteresserede tilskuere kunne nyde de flotte opvisninger ved HESTIVAL. Der blev vist flere avlshingste: PRE-hingstene Ebano og Envidioso, de herlige oldenborg-dressurhingste Stuntmann af Hvarre og Tarzan af Kloster og OX -ingsten Mai-Tai. Ditte Mikkelsen viste to dejlige dressurheste og fra Bramming Sportsrideklub blev der budt på voltigering. Virkelig flot var også Sønderjyllands Fjordheste Kvadrille, som absolut faldt i publikums smag. Der var masser af spændende stande at besøge, og i butikken kunne man se en masse af efterårets nyheder. Men det var nok de mange supertilbud i ridehuset, der tiltrak mest opmærksomhed. Dækkener, ridebukser, trenser og meget andet blev solgt i stort antal, det gav kø, men ”timelønnen” var god, da priserne var helt i bund. Det blev en rigtig hyggelig dag, hvor man kunne købe mad og drikke hos lokale rideklubber, og de modige tog turen på rodeotyren, hvor præmierne nok fristede.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner