Tattersall Rideudstyr til Høsterkøb

25-03-2018 14:42

Peter Kragh Andersen har i Tattersall Rideudstyr siden 1974 serviceret ryttere og hestefolk i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Nu overlader Peter tøjlerne til Jannie Groot

Copyright Ridehesten.com
Jannie Groot viderefører Tattersall Rideudstyr fra hesteejendommen Petersborg i Høsterkøb.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter Påske flytter Tattersall Rideudstyr til Petersborg i Høsterkøb, hvor det videreføres af Jannie i nyindrettet forretning blot 5 minutter i bil fra nuværende adresse.

Jannie har i gennem længere tid søgt en aktivitet til Petersborg, som ville passe godt sammen med de nuværende aktiviteter, som er hestepension, stævneaktiviteter, avl samt afholdelse af kurser. Peter har gennem de seneste år haft et ønske om at trappe ned efter mere end 40 år i branchen. Gode samtaler blev indledt mellem Jannie og Peter ultimo 2017, og disse har nu båret frugt i en aftale om Jannies overtagelse af Tattersall Rideudstyr.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Peter fortsætter med salg af sadler i regi af Tatler Sadler, og Peter vil have udstilling af sadler i Tattersall Rideudstyr på Petersborg. Jannie og Peter vil have et fremadrettet samarbejde, der vil sikre, at Peters mange års erfaring og historik i forhold til kunder, produkter og leverandører ikke går tabt.

– Fremadrettet vil vi i Tattersall Rideudstyr videreføre de traditioner, som Peter har bidraget med igennem mere end 40 år samtidig med, at varesortiment og webshop vil blive opgraderet. Vi vil levere udstyr til pony, hest og rytter på en serviceminded og professionel måde - fra hestefolk til hestefolk, fortæller Jannie Groot.

Forretningen i Gl. Holte vil have sidste åbningsdag onsdag den 28. marts 2018, og der vil i dagene op til blive afholdt et flytteudsalg af udvalgte varer.

Copyright Ridehesten.com
Peter Kragh Andersen fortsætter med salg af sadler i regi af Tatler Sadler.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner