Hester gjorde det igen

29-03-2015 11:33

Lørdag aftens Grand Prix kür i Barcelona bød på endnu en sejr til den britiske stjernerytter Carl Hester, mens der var et dansk islæt på fjerdepladsen

Copyright Ridehesten.com
Carl Hester og Nip Tuck ved WEG 2014.

Grand Prix kür, der blev afviklet lørdag aften ved det internationale dressurstævne i spanske Barcelona, havde flere spændende ekvipager på startlisten.

Men det blev igen britiske Carl Hester, der løb af med sejren på Nip Tuck e. Don Ruto med en samlet score på 78,125%.

Andenpladsen gik til spanske Beatriz Ferrer-Salat Serra di Migni på Sir Radjah e. Sir Donnerhall med 77,775%.

Endnu en spansk ekvipage indtog tredjepladsen i form af Morgan Barbancon Mestre på Vitana V e. Donnerhall med et samlet resultat på 72,375%.

Danskfødte Henriette Andersen, der bor i England og har britisk statsborgerskab, red sig ind på en flot fjerdeplads i klassen på Warlocks Charm e. Jazz med 72,250%.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner