EM-guldvinder misser Nations Cup finale

17-09-2013 14:19

Den ene halvdel af den nyudnævnte Europamester-ekvipage, hoppen Castle Forbes Myrtille Paulois, har pådraget sig en mindre skadem, der betyder at franske Roger Yves Bost ikke kan ride hoppen ved Nations Cup-finalen i Barcelona sidst i september

Copyright Ridehesten.com

I følge en udtalelse fra Roger Yves Bost til det franske website Grand-Prix Magazine vil Castle Forbes Myrtille Paulois holde pause i ca. tre uger pga. skaden, og vil derfor ikke kunne komme til start i den vigtige Nations Cup-finalen i Barcelona sidst i denne måned.

Roger Yves Bost udtaler: - Det er ikke alvorligt, men jeg vil helst lade hende få ro. Finalen i Barcelona bliver stor, og jeg ønsker ikke at vove det, specielt fordi hun har givet mig så meget i år. Det var super denne weekend i Lausanne og hun var slet ikke halt. Det var ved et ugentlig vet-tjek at vi opdagede en lille uregelmæssighed. Jeg besluttede at få lavet en ultralydsscanning for at lave et grundigere tjek, og det viste at der var en mindre irritation på en sene. Myrtille skal nu skridte i to uger, og så stille og roligt arbejde i den tredje uge. Hun er klog! Hun ville have en ferie!  

Kilde: GrandPrix replay

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner