Maja Golles
Igen i år satses på flotte showindslag med lys, lyd, røg, skøjteprinsesser og heste i verdensklasse. Arrangørerne har sat en del af aftenes program af til at atter en gang at hylde to af verdensmestrene fra VM-2007 i Holland: Þórarrin Eymundsson og hans smukke hingst Kraftur frá Bringu, som vandt 5-gang og nordmanden Stian Pedersen, som vandt både tölt og 4-gang på hingsten Jarl frá Miðkriki. Jarl kommer dog ikke med til Århus, da han siden er solgt til Østrig. Publikum får lejlighed til at se eller gense de to topryttere - Smukke heste og god ridning kan man aldrig få nok af! Hvad er ISTÖLT? ISTÖLT er en ridekonkurrence i tölt, hvor særligt inviterede islandske heste og deres ryttere fra Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland konkurrerer om titlen, som årets smukkeste hest på is. På aftenens program finder man også et hingsteshow, hvor en række islandske hingste vil blive fremvist over isen i flok. Unikt kulturelt samarbejde Siden 2000 har der været et helt unikt samarbejde mellem hestefolkene og Århus Kommunes Fritids- og kulturforvaltning. Det er helt specielt, at hestene har fået adgang til et idrætsanlæg, som ellers slet ikke har noget med heste at gøre. Johnny Jørgensen, som er halinspektør i Århus Skøjtehal har en stor del af æren i dette og vi er meget glade for samarbejdet med ham! Ridning på is ønskes på Vinter OL-programmet, men det har vist lange udsigter. Til gengæld arbejdes der fra islandsk side hårdt på, at få de islandske heste med i åbningsshowet til det kommende Vinter-OL. Billetter Det er endnu muligt at sikre sig en billet til ISTÖLT 2008. Se hvordan samt mere info via linket. Showet forventes at blive udsolgt!