Grethe Næsby
Hestens Værns sekretariat mærker dagligt, hvordan krisen kradser. Henvendelserne til sekretariatet drejer sig ikke alene om vanrøgt af heste, men også om hvordan man som ejer af en hestepension forholder sig, når pensionærer ikke betaler for opstaldning. Advokat Sophus Bøgeskov Christensen, der tillige er medlem af Hestens Værns bestyrelse, giver følgende råd: - Som opstaldningsvært udøver man tilbageholdsret i hesten og meddeler dette skriftligt til pensionæren, samtidig med at det meddeles, at hesten vil blive solgt bedst muligt, hvis ikke der er sket betaling inden 10 dage. Meddelelsen skal vedlægges en aktuel opgørelse over gældens størrelse, fortæller han. - Når 10 dages fristen er udløbet og der fortsat ikke er sket betaling, indhentes mindst to skriftlige tilbud på salg af hesten og hvis ikke andet er opnåeligt, tilbud på slagtning af hesten. Prisen forelægges pensionæren skriftligt med en ny frist til at betale og med meddelelse om, at hesten ved fristens udløb vil blive bortsolgt for den tilbudte pris, hvis ikke tilgodehavendet forinden er udlignet, ligesom det meddeles, at salgsprovenuet anvendes til dækning af gælden og først derefter frigives til pensionæren. Advokat Sophus Bøgeskov Christensen fortsætter: - Hvis ikke man har en adresse på pensionæren skrives til den sidst kendte folkeregisteradresse, da det er hesteejerens ansvar at meddele flytning eller sørge for fremsendelse af posten til ny adresse. Folkeregisteradressen kan oplyses på kommunekontoret mod betaling af et mindre gebyr. Samtidig pointerer Hestens Værn, at man som ejer af en hestepension har pligt til at passe og pleje hesten inkl. hovpleje og evt. dyrlæge i henhold til dens behov – også selvom ejeren ikke betaler sine regninger. Udgifterne indgår som en udgift, der også har sikkerhed i den panteret, som tilbageholdelsesretten i hesten er udtryk for.
