Hesten vil føle sig sikker og tryg

12-05-2018 10:36

Du skal forstå din hests naturlige instinkter og adfærd, før du kan bygge et tillidsbånd med hesten. Den berømte hestetræner Will Rogers holdt et foredrag til Hest & Rytter-messen, hvor han fortalte om sine træningsmetoder og hesteforståelse

Copyright Ridehesten.com
Will Rogers
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tænk på hvad du kan gøre for din hest, og ikke hvad din hest kan gøre for dig. Det berømte citat fra John F. Kennedy blev omskrevet i dagens anledning af hestetræner og foredragsholder Will Rogers. Hestefolket skal vende blikket indad og tænke hestetræning på et helt nyt plan for at opnå det bedste samarbejde med deres firbenede følgesvende.
Ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning holdt den australske berømthed et gratis foredrag til Hest & Rytter-messen sponsoreret af Dansk Hesteforsikring. Overfor en helt fuld foredragssal og under overskriften ”Vend en negativ reaktion til en positiv: Sådan!” fortalte Will Rogers fra Will Rogers Performance Horses om sine træningsmetoder af alle slags heste.

Til verdens ende med sin rytter
Helt fra naturens side er hesten på vagt, fordi den vil være på forkant med fare. Derfor bunder alt træning i, at hesten stoler på dig, og på at du sørger for, at den er sikker, for ellers vil dens fokus være rettet mod overlevelse. Men hvis det så lykkes at opbygge det unikke tillidsbånd til din hest, så vil den løbe til verdens ende med dig på ryggen, understregede Will Rogers.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forstå din hests kropssprog
Første step på den gyldne vej til tillid er at kunne kommunikere med din hest. Heste lyver ikke, og de fleste melder meget klart ud, hvad de ønsker. Will Rogers fortalte, at hesten taler med sin krop på tre niveauer: Lavt, mellem og højt. Hvis budskabet ikke forstås, når formidlingen sker på det lave niveau, så stiger intensiteten, og til sidst kan det ende i en aggressiv adfærd såsom spark.

Læs mere i maj-nummeret af magasinet Ridehesten, hvor Will Rogers fortæller om tillidsbånd til hesten. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner