Heste mangler drikkevand i vinterkulden

07-02-2012 12:29

Signe Wiese

Mange udegående heste har ikke adgang drikkevand i den bratte vinterkulde. Hestens Værns drukner i anmeldelser om manglende vand på foldene
Copyright Ridehesten.com
(Foto: Ridehesten.com)

Det hårde frostvejr er kommet bag på hesteejere, som har heste på fold døgnet rundt. Anmeldelser om manglende drikkevand vælter ind hos Hestens Værn. Heste – og andre dyr – skal have adgang til rent, tempereret, drikkevand, når de går ude. Hvis hesten er henvist til at nippe af sneen eller slikke på tilfrosne drikkekar, får den ikke tilstrækkelig væske. Og når hesten ikke får dækket sit væskebehov, nedsættes forderoptaget, det resulterer i mindre energi til at holde varme og vægt. Hesten afmagres og kommer ind i en ond cirkel. Ikke nok med det, nedsat væskeoptag kan også øge risikoen for stortarmsforstoppelse, som kan give hesten kolik. Hesten er fra naturens side skabt til et liv i det fri, siger Hestens Værn. Dens naturlige forsvarsmuligheder mod kulde er et tykt hårlag og i nogle tilfælde også underuldsfedt. Det tykke hårlag nedsætter tabet af kropsvarme. Naturligt langhårede heste tåler fint vintervejret, men heste med kort hårlag bør beskyttes med et dækken, når de kommer på fold, pointerer Hestens Værn. Selv om vejret er koldt, foretrækker de fleste heste at være udendørs, hvor de skal have mulighed for at søge læ mod kulde, regn og sne. Ifølge hesteloven skal heste have adgang til læskur. Undtaget fra denne regel er islandsheste og shetlandsponyer, men folden skal have naturlige muligheder for ly og læ. Kilde: Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner