Sådan får du hesten til at drikke: 7 gode råd

20-08-2020 11:30

Merete Haahr

Hesten skal drikke rigeligt vand for at fungere godt. Næstefter bekymringer om skader er det spørgsmålet om at hesten får nok vand at drikke, der optager mange ryttere

Copyright Ridehesten.com
Sørg altid for at hestens vandtrug er rene. Skrub dem grundigt en gang om ugen, så der ikke vokser alger, som får vandet til at smage dårligt. Foto: Ridehesten.com/Poul Petersen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Heste kan gå i 25 dage uden mad, men blot få dage uden vand vil påvirke deres helbred, fortæller Laura Batts, som har en master i miljøstudier, med særligt fokus på heste.

Væske hjælper fordøjelsen og letter optagelsen af næringsstoffer. Vand er nødvendigt for at nedbryde det foder hesten optager, og det regulerer hestens kropstemperatur. 

Heste optager vand og afgiver vand hele dagen igennem. Væsker findes i hesten igennem gødning, urin, sved og vand, der udåndes gennem luften. Dehydrering forekommer når tabet af væske overstiger optagelsen af væske gennem mad og vand.

Alle hesteejere skal være opmærksomme på konsekvensen af dehydrering hos heste. Mangel på vand kan forårsage kolik, kværke, manglende evne til at fordøje næringsstoffer og det kan give hedeslag, fortæller Laura Batts. Med disse informationer i tankerne, så får du her 7 gode råd til hvordan du kan sikre at din hest drikker nok vand.

Sørg for at hesten drikkespande og vandtrug er rene. 
Det lyder som en logisk ting, men der er faktisk mange der glemmer at vaske deres drikketrug. Ifølge Laura Batts er der mange, der blot fylder spanden op med rent vand, uden at tænke på, om der har samlet sig skidt eller alger i spanden. Heste taber foder eller hø ned i vandet, og nogle gange ender der en klat gødning i vandet. Særligt når det er sommer har algevækst gode betingelser i spande. Drikketrug skal tømmes hver dag, og gerne skrubbes en gang om ugen. 

Copyright Ridehesten.com
Hvordan får jeg min hest til at drikke? Det er et spørgsmål der bekymrer mange hesteejere Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergård

Drikkevandet skal have den rette temperatur
Forskere fra universitetet i Pennsylvania har vist at heste drikker 40% mere når vandet er lunkent. Særligt om vinteren drikker heste mere, når det er vandet er opvarmet. Hvis heste får valget mellem at drikke isvand eller varmt vand, vælger de ofte isvand, men drikker betydeligt mindre. Derfor er det vigtigt at sørge for, at vandet har den rette temperatur. 

Automatisk drikketrug
Har du mulighed for at installere en drikkekop eller automatisk vanding, vil det være ideelt. Vandet holdes koldere om sommeren, varmere om vinteren og det kan ofte holde vandet frostfrit. Nogle drikketrug kan tilsættes et varmelegeme, som holder vandet lunt, og det vil være ideelt for heste om vinteren.

Læg foderet i blød
En måde at få hesten til at indtage mere væske kan være at lægge foderet i blød i nogle timer eller natten over. Særlig sukkeroepiller er gode til det formål, og de suger flere gange deres egen vægt. Man kan også lægge mash i blød, og give det rigeligt med vand, så det næsten er en suppe. Det vil få hesten til at optage en stor mængde væske. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tilsæt smag til drikkevandet
Der er mange måder, man kan gøre vandet mere lækkert, og give det lidt smag. Man kan tilsætte elektrolytter, æblejuice, eller eddike, og man kan sågar hælde en appelsinsodavand i vandtruget, hvis det får hesten til at drikke mere. Det er værd at forsøge sig frem med, hvad der får hesten til at synes, at det smager og lugter godt, og dermed får lyst til at drikke mere. Prøve dig frem og giv hesten lidt ad gangen.

Salt er vigtigt for væskebalancen
Hos alle dyr spiller salt en vigtig rolle i forhold til væskebalancen. Salt indeholder næringsstoffer og mineraler, der er nødvendige for fordøjelsessystemet. Heste er generelt gode til at holde deres eget indtag af salt, og man må passe på ikke at tvinge dem til at spise mere salt. Du kan give deres foder lidt groft salt hver dag, Almindelig borsalt er fint og groft salt er endnu bedre. Hvis heste får en færdiglavet foderblanding eller vitamin tilskud, så har de ikke brug for ekstra jod. Hold øje med hestens vandindtag og urin. Hvis de har brug for at drikke mere, så give en lille smule mere. Tilsæt aldrig salt til vandet.

Hold øje med hestens væskebalance og gødning
Med ekstra opmærksomhed på hestens væskebalance og gødningskonsistens, så er det lettere for hesteejere at se om der er brug for ekstra til at for at få hesten til at drikke.

Det er vigtigt for hesteejere at forstå hvad der er normalt for din hest, inklusiv gødningen. Daglig observation af fugtigheden i gødningen er vigtig. Hvis gødningen er for tør, kan de være de tidligste tegn på dehydrering og kan udgøre en fare for kolik. Gødning der er for løs, kan føre til øget væsketab og dermed også forårsage dehydrering.

Husk at tage helbred, klima, sundehed, samt hestens arbejdsbyrde med i overvejelserne, når du prøver at få din hest til at drikke mere, slutter Laura Batts.

Læs mere her. 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner