Maria Brun-Rasmussen, agronom og foderrådgiver hos Brogaarden
Kalenderen siger snart maj måned, og man kan rigtig mærke, at foråret er på vej nu. Dette betyder også, at græsset for alvor begynder at gro, og mange hesteejere står overfor en snarlig indgræsning af deres heste. Du kan ikke undgå at skulle tilvænne din hest langsomt til det grønne saftige forårsgræs. I denne situation kan du ikke bruge græssupplementer som ”erstatning” for indgræsning, da sukkerindholdet samt væskeindholdet i disse produkter er stabilt og generelt lavere, end hvad der findes i det friske produkt på marken. Forårsgræs har et meget højt vandindhold (81-83%), højt proteinindhold (op til 25%), og sukkerindholdet varierer meget afhængig af sol, regn, jordbundsforhold, græssorter, gødskning osv. Hvorimod vandindholdet i tørrede græsprodukter typisk ligger på 8-10%, proteinindholdet mellem 10-18%, og sukkerindholdet ligger stabilt. Så det er altså to vidt forskellige produkter, der er tale om her. Derfor har en hest brug for langsom tilvænning til nyt foder og det grønne forårsgræs, hvis vi skal minimere risikoen for fordøjelsesproblemer.
Har du styr på din græsblanding?
For at minimere, at der opstår problemer under indgræsning samt i græsningssæsonen, er det også vigtigt, at man har styr på, at den græsblanding, man har i sine hestefolde, også er velegnet til den type hest, man har gående. Græsblandinger med en høj andel af f.eks. rajgræs kan potentielt give et højere sukkerindtag hos hestene, da rajgræs kan have et højere indhold af sukker og fruktan end andre græsser og gerne bruges til højtydende malkekvæg. Det kan derfor give for mange kalorier og sukker (fruktan) til trivelige shetlandsponyer eller andre typer trivelige heste og ponyer. Græsset er dog en svær størrelse, så selvom den rette blanding er valgt, og marken plejes, vil vejret fortsat påvirke næringsindholdet og medvirke til svingende indhold over kort tid, hvilket er det, heste er særligt følsomme overfor. Der findes også mange forskellige måder at indgræsse og holde sine heste på græs. Nogle sætter dem ud på en stor mark i døgndrift, nogle lukker kun ud i få timer ad gangen, nogle stribeafgræsser, og nogle bruger mundkurv.
Mundkurv eller ej
Mundkurv i forbindelse med indgræsning bliver brugt i større og større grad. Vores anbefalinger vedr. mundkurv til hest er, at de ikke må gå med den konstant, men maks. 2-3 timer ad gangen, da den forhindrer hestens naturlige adfærd. Hold øje med din hest, hvis den går med mundkurv på. Kan den indtage vand? Bliver den meget frustreret/aggressiv? Vi har set tilfælde, hvor hesten har været så ivrig efter at æde græs, at den har været helt sårbelagt på mulen/gummerne, pga. den har trykket mulen mod jorden med stor kraft. Så vores anbefaling til mundkurv til hest er: Brug den med måde, omtanke og fornuft!
Den tykke hest
Hvis hesten hurtigt bliver tyk af græsset, begrænser mange den tid, som hesten går på græs, hvilket der også er stor fornuft i, da hesten derved ikke når at indtage så mange kalorier, som hvis den gik ude i længere tid. Men forskning peger på, at nogle heste rent faktisk sætter ædehastigheden op i den kortere periode, således at den kan nå at indtage næsten dobbelt så meget græs på den periode, i forhold til en tilsvarende periode, hvor den har adgang til græs på fuld tid.
Hvad skal du fodre din hest med, mens den går på græs? Det afhænger af, hvad den ellers bruges til i dagligdagen, hvor længe den går på græs, og hvordan dens kaloriebehov er. Har du en hest, som trives fint med at gå på døgngræs, altså sagtens kan holde en tilpas foderstand, og bruges den kun let eller slet ikke, så er et vitamin-/mineralprodukt en god løsning. Har den behov for mere ”hjælp” til at oprette god energi og udholdenhed under ridning, kan et ekstra foder være nødvendigt.
Dette er Brogaardens indgræsningsvejledning for helt almindelige og sunde, raske heste, som du kan bruge som rettesnor, når du skal græsse din hest ind. Det er som sagt kun en vejledning, og er din hest ekstra sensibel overfor fodringsskifte, eller lider den af en særlig sygdom som forfangenhed, EMS, Cushing’s Syndrome (PPID) eller andet, er der oftest behov for at gå ekstra forsigtigt til værks end angivet i skemaet. Rådfør dig gerne med din dyrlæge omkring din hests situation, hvis du er i tvivl, om din hest skal indgræsses over en længere periode end angivet.
Dag 1-2
Start langsomt op med 10-15 min. græsning
Dag 3-5
Du kan nu øge tiden til 30-45 min.
Dag 6-7
Din hest kan nu komme på græs ca. 1 time
Dag 8-9
Du kan øge tiden til 2-3 timer dagligt
Dag 10-12
Tiden på græs kan øges op til 6 timer
Dag 13-15
Din hest kan nu sættes op til at gå 9-10 timer på græs
Dag 15-17
Din hest kan nu sættes op til at gå 15 timer på græs
>dag 18
Din hest burde nu være i stand til at kunne gå fuld tid på græs