Anna Pørtner
I går, den 23. september 2024, meddelte TV Midtvest at en hest søndag eftermiddag måtte lade livet efter kollision med en bil. Ulykken skete ved Hvidbjerg nær skive. Heldigvis kom føreren af bilen ikke til skade, men sagen var en anden med hesten. Den døde nemlig kort tid efter.
Hesten havde revet sig løs fra sin ejer på en ejendom nær vejen, og løb derefter mod vejen, hvor en 70-årig kvinde fra lokalområdet kom kørende. Hesten kom så pludseligt, at føreren af bilen ikke kunne undgå kollision med hesten, hvorefter den fløj op over bilen og landede på en tilhørende cykelsti, hvor der heldigvis ikke var cykler til stede. Hesten døde kort tid efter ulykken, mens der blev ringet efter ambulancefolk.
Meldingen fra Niels Bach ved lokalpolitiet i Skive fortæller til TV Midtvest, at bilisten er uskadt efter sammenstødet, men blev selvfølgelig tilset af de tilkaldte ambulancefolk på stedet.
Kender du reglerne for heste i trafikken?
En situation som ulykken i går, er selvfølgelig uforudsigelig for både hesteejeren og billisten, men derfor er det alligevel en god ide, at kende til reglerne for heste i trafikken, så man undgår unødige ulykker. Der er mange bilister, der mener, at hestene hører til på fortovet eller cykelstien, men faktisk defineres hesten ifølge færdselslovens § 2, stk. 10 som et køretøj i trafikken, og skal derfor være på vejene sammen med bilerne.
Rådet for sikker trafik har dog nogle gode råd og anbefalinger til ridning i trafikken, som du kan blive klogere på her:
Derudover er det altid en god ide at være særlig opmærksom på andre trafikanter. Mange mennesker er bange for heste, og mange ved slet ikke, hvordan en hest reagerer, hvis den bliver forskrækket. Vis derfor altid hensyn til andre, både for deres og din egen skyld.
Kilde: TV Midtvest, Rådet for Sikker Trafik