Rock Forever er her ikke mere

19-09-2023 15:57

Mille Albinus Hjermitslev

En særlig hingst er her ikke længere. Hingstestationen Holkenbrink har måtte sige farvel til hingsten Rock Forever, der har en lang karriere i både avl og sport bag sig

Copyright Ridehesten.com
Rock Forever ved UVM i 2008. Her redet af Oliver Oelrich. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hingstestationen Holkenbrink meddelte søndag på sin Facebook-side, at de har måtte aflive den 20-årige hingst Rock Forever e. Rockwell/ Landstreicher. Hingsten har både haft succes sportsligt og været særdeles populær som avlshingst, hvor den i Danmark b.la. kendes som farfar til Revolution e. Rocky Lee/ Rouletto. 

Hingsten blev pensioneret fra sporten for tre år siden som 17-årig. Indtil da havde hingsten haft en lang sportskarriere. Tilbage i 2008 blev Rock Forever nummer seks ved UVM i Verden og nummer to ved forbundsmesterskaberne. I 2011 blev Rock Forever nummer tre ved Nürnberger Burgpokal-finalen, inden hingsten blev overtaget af U25-rytter Sophie Holkenbrink, der red hingsten i internationale Grand Prix'er. 

Ejerne af Rock Forever, Hingstestationen Holkenbrink, der drives af familien Holkenbrink, skriver i sit opslag på Facebook: 

 Det er med stor sorg, men også taknemmelighed, at vi siger farvel til vores veletablerede og elskede avlshingst Rock Forever NRW. 
Den 17. september 2023 måtte vi aflive ham. Kun 20 år gammel.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Han tilbragte hele sit liv på vores gård og nød hver dag i vores familie. Han efterlader et stort tomrum i både avl og sport, og vi vil altid ære ham. 

Familien Holbrink. 

Se video af Rock Forever blive nummer tre ved Nürnberger Burgpokal-finalen 2011 i videoen nedenfor. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner