Herzruf's Erbe definitivt ude

08-07-2009 11:33
Ulla Salzgebers tophest Herzruf's Erbe er nu definitivt ude af kampen om en holdplads til EM i Windsor. Hesten blev skadet på dressurstadion i Aachen
Copyright Ridehesten.com

Selv om der er udgået meddelelser om, at Herzruf's Erbes skade i Aachen ikke var så slem som først antaget, så er det slemt nok for Ulla Salzgeber, der nu mister sin chance for en plads på det tyske landshold til EM i Windsor i august måned, meddeler den tyske portal St. Georg. Dyrlæge Dr. Rüdiger Brems har diagnostiseret Herzruf's Erbes skade til en overanstrengt bøjescene og det kræver tre måneders ro, hvor "Herzi" kun må skridte. Ulla Salzgeber kørte straks hjem fra Aachen efter uheldet og droppede helt at starte "Heidi" alias hoppen Wakana i Kür. Det eneste hun kunne koncentrere sig om var, at få Herzi hjem og at få diagnostiseret skaden. Det tyske hold havde ikke den helt store succes i Aachen, hvor de vandt sølv, og det er således usikkert, om der overhovedet kan sættes et EM-landshold efter CHIO Aachen. Dette vil muligvis komme til at give stævnet i Verden (5. - 9. august ved VM for ungheste) en ekstra dimension af dressur på højt niveau, hvis alle de tyske topryttere fortsat skal kæmpe om pladserne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner