Herpesvirus - vi er ikke alene!

04-05-2018 13:25

Britt Carlsen

Det er ikke alene herhjemme dyrlæger og hesteejere har fokus på herpesvirus, også i flere af vore nabolande bliver stalde sat i karantæne og arrangementer aflyst på grund af smittefaren

Copyright Ridehesten.com

I Tyskland har man i februar og marts konstateret udbrud af herpesvirus i omegnen af Berlin og  Luhmühlen, mens det internationale stævne CDI Saumur er aflyst i Frankrig på grund af udbrud af herpesvirus. I dag fortæller Eurodressage at der er rapporteret tre tilfælde af herpesvirus i Holland. To hollandske stalde er i karantæne, og hestehospitalet Wolvega har diagnosticeret en hest med herpesvirus og som følge af dette omgående lukket klinikken for at forhindre virus i at spredes. 
I Sverige har Lövsta Hingstestation valgt at gå i karantæne efter en hest stod med feber. Den er isoleret, og der er ingen anden hest på gården, som står med feber. I samråd med dyrlægen er hingstestationen nu genåbnet. 

Copyright Ridehesten.com
Danmark er ikke alene - også i Holland og Tyskland har man konstateret flere tilfælde af herpesvirus 1.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner