Georgia Timmermann
Meteorologerne varsler temperaturer på op til 33 grader i den kommende weekend. Høje temperaturer stiller ekstra krav til hesteejere, da varme øger risikoen for dehydrering, overophedning og nedsat præstation.
Der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at hjælpe din hest sikkert gennem varme dage.
Hvornår bliver det for varmt?
Det er individuelt, hvad vi opfatter som varmt, men hestens evne til at regulere sin temperatur er veldokumenteret.
Forskning viser, at heste lettest holder en normal kropstemperatur ved temperaturer mellem 5 og 25 °C. Luftfugtigheden spiller dog en afgørende rolle, fordi høj luftfugtighed gør det sværere for sveden at fordampe.
Det er derfor ikke kun temperaturen, men også luftfugtighed, solindstråling og vind, der afgør, hvor belastende vejret er.
Vand og salt er afgørende
Når temperaturen stiger, øges hestens væskebehov markant.
En hest har under normale forhold brug for omkring 50 ml vand pr. kg kropsvægt dagligt. En hest på 500 kg drikker derfor cirka 25 liter vand i hvile. Ved arbejde kan behovet fordobles eller mere.
Heste sveder effektivt, men mister samtidig store mængder væske og salte. Derfor skal de altid have adgang til frisk vand og gerne en saltsten eller elektrolytter efter behov.
Automatiske vandingssystemer kan være en fordel, da de mindsker risikoen for, at hesten pludselig står uden vand.
Skygge og beskyttelse mod solen
Heste bør altid have adgang til skygge på varme dage – enten naturlig skygge eller et læskur.
Det er især vigtigt for føl, ældre heste og andre heste, der kan have sværere ved at regulere deres kropstemperatur.
Heste med lyserød hud uden pigment kan desuden blive solskoldede. Det ses især på mulen, omkring øjnene og ved hvide aftegn. Solcreme med høj faktor kan mindske risikoen.
Motion i varmen – skal vi stoppe helt?
Hvis du skal ride, er de køligste timer på dagen bedst. Rid gerne tidligt morgen eller sent aften.
Men varme betyder ikke nødvendigvis, at hesten skal stå helt stille. Bevægelse stimulerer blandt andet tarmfunktionen, og pludselig inaktivitet kan øge risikoen for kolik.
Tilpas i stedet træningen:
Kør gerne uden for de varmeste timer. Ventilationen i en hestetrailer fungerer bedst under kørsel, så lange stop, køkørsel eller ventetid bør undgås.
Transport, dehydrering og ændringer i fodringen kan tilsammen øge risikoen for kolik. Sørg derfor for, at hesten er velhydreret og så vidt muligt holder sine normale foder- og vandrutiner.
Hvad gør de i de varme lande?
I lande som Spanien, Portugal og det sydlige Frankrig er høje temperaturer en del af hverdagen.
Det betyder ikke, at hestene bare arbejder i varmen uden hensyn. Stævner placeres ofte tidligt morgen eller sent på dagen, der er fokus på skygge, og hestene køles grundigt ned efter arbejde.
En vigtig forskel er også akklimatisering. En hest, der gradvist vænner sig til varme over 10-14 dage, bliver bedre til at regulere temperatur og svede effektivt.
En dansk hest, der pludselig møder årets første hedebølge, kan derfor være mere udfordret end en hest, der lever i varmen året rundt.
Forskning ligger bag anbefalingerne
Varme og hestevelfærd er ikke et nyt emne. I forbindelse med forberedelserne til De Olympiske Lege i Atlanta i 1996 gennemførte FEI et omfattende forskningsprogram om konkurrence under varme og fugtige forhold.
Forskerne undersøgte blandt andet varmebelastning, væskebalance, elektrolytter, transport, akklimatisering, nedkøling og hestens evne til at arbejde under varme forhold.
Denne viden danner fortsat grundlag for anbefalinger ved internationale stævner, hvor man vurderer både temperatur, luftfugtighed og øvrige vejrforhold.
Kend tegnene på dehydrering
Vær opmærksom på:
Sådan tjekker du din hest
Tandkødet skal være lyserødt, fugtigt og glinsende. Er det tørt, blegt eller klæbrigt, kan det være tegn på dehydrering.
Du kan også lave en kapillærfyldningstest: Tryk let på tandkødet med en finger. Farven bør vende tilbage inden for 1-2 sekunder.
Hvis hesten bliver overophedet
Flyt straks hesten til skygge og begynd nedkøling med rigeligt køligt vand over hele kroppen.
Fortsæt, indtil hestens vejrtrækning og puls falder, og den virker afkølet. En ventilator kan hjælpe med yderligere afkøling.
Ved tydelige tegn på overophedning bør dyrlægen kontaktes.
Husk
Varme betyder ikke nødvendigvis, at hesten skal holde helt fri. Det handler om at tilpasse management, træning og transport efter forholdene.
Med adgang til vand, skygge, passende motion og korrekt nedkøling kan de fleste heste komme sikkert gennem varme sommerdage.
Kilde: www.agria.dk og www.fei.org
