Hattrick til Kalypso Skovgaard

08-11-2011 10:25

Signe Wiese

Dansk Sports Pony-hingsten Kalypso Skovgaard har tidligere vundet både 4- og 5-års springchampionatet for Danske Sports Ponyer - i weekenden fuldendte Kalypso så hattricket med en sejr i 6-års championatet. I 7-års championatet var der også sejr til en pony, der har prøvet det før

Med Anne Vindeløv i sadlen scorede den avlsgodkendte DSP-hingst Kalypso Skovgaard e. Krimh ox / Kanthe's Ronaldo en gennemsnitskarakter på 9,0 i både semifinalen og i den første finalerunde. I anden finalerunde sluttede Kalypso og Anne med en gennemsnitskarakter på 9,03, hvilket gav dem en samlet karakter på 9,01 og dermed var sejren i hus. Kalypso Skovgaard ejes af Martin Neergaard og Gustav Vindeløv, og i 2009 tog Kalypso sin første championatssejr, da han med Martin Neergaard i sadlen sejrede i 4-års championatet. I 2010 sejrede Kalypso Skovgaard og Anne Vindeløv i Dansk Sports Pony-championat for 5-års springponyer. Også i 7-års championatet for springponyerne blev det sejr til en gammel kending. Sølvmedaljehoppen Anemone e. Ammadoor/Broadway (opdr. Birgit Kristensen) sejrede med Emma Bachmand Jensen i sadlen med et karaktergennemsnit på 9,00. Det er Anemones fjerde championatssejr - den velspringende hoppe har tidligere sejret i både 4-, 5-, og 6-års springchampionatet for Danske Sportsponyere.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner