Hash smuglet i hestetransporter

01-02-2023 06:23

Mille Albinus Hjermitslev

Der er torsdag faldet dom i retten i Hjørring, hvor en mand er blevet dømt for at have smuglet 275 kilo hash til Norge i en hestetransporter

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kasper la Cour Kamuk
Nyheden fortsætter efter annoncen

En 57-årige mand fra Hirtshals er blevet idømt to år og ni måneders fængsel for at have smuglet 275 kilo hash til Norge i en hestetransporter. Sådan skriver TV2 Nord på baggrund af oplysninger fra politiets nationale enhed for særlig kriminalitet (NSK). 

Manden har flere gange smuglet hash til Norge i en hestetransporter via færgeoverfarten Hirtshals-Stavanger. Der er tale om perioden juli 2021 til juni 2022.

I forbindelse med dommen har retten konfiskeret 100.000 kroner, et Rolex-ur og en guldbarre, som den 57-årige var i besiddelse af.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tilståelsessag
Specialanklager ved NSK, Morten Rasmussen, er tilfreds med dommen: – Dommen afspejler, at myndighederne tager international narkokriminalitet meget alvorligt, men også at den dømte har valgt at tilstå sin rolle i sagen.

Den afsluttede sag er en del af en større sag, hvor flere personer i øjeblikket sidder varetægtsfængslet.

De er blandt andet sigtet for indsmugling og videresalg af store mængder hash.

Annika Knudsen Lorentsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen