Signe Wiese
Fredag morgen blev der lagt ud med en LA** med lige knap 100 starter. Her blev det Sarah Møller Pedersen, der vandt med Quite Fun e. Quantum, med 0 fejl i omspringningen i tiden 32,48 sek. Karina Josefsen og My-Choice e. Carano blev nr. 2, men Ulrik Clemmensen blev nr. 3 med Fasten Seatbelts. Fredagens MB** havde 109 starter og her blev det Hans Ley, der tog 1. pladsen med den hjemmeavlede Kong's Babados e, Willemoes. Der blev redet med 0 fejl i omspringningen i tiden 25,11 sek. Ulrik Clemmensen blev 2'er med Gouverneur 58 e. Goldfasan, kun 0,02 sek. efter Hans Ley på 1. pladsen. Philip Lovén og Christopher Ask e. Casir Ask blev 3'er. Sidste klasse fredag, en MA*, bød på endnu en sejr til Hans Ley og Kong's Babados, der red med 0 fejl i tiden 57,41 sek. Nr. 2 i klassen blev Søren Møller Nielsen og Feline Ask e. Carthago Z, mens Marie Louise Horstmann og Weibell e. Willemoes satte sig på 3. pladsen. Første springklasse lørdag morgen var en MB**, hvor det blev til sejr til Marie Louise Horstmann og Weibell e. Willemoes, der gennemførte banen med 0 fejl i tiden 55,82 sek. Nr. 2 blev Maria Lunding Hansen med Lisalotta e. Lasino, og nr. 3 blev Ulrik Clemmensen med Fasten Seatbelts. Lørdag gik også en MB** for junior- og ungryttere. Her blev det Anne Line Knudsen og Little Foot e. Linaro, der tog 1. pladsen med 0 fejl i tiden 70,86 sek. Elisabeth Bøgelund Dam og Landlove e. Landlord blev 2'er og nr. 3 i klassen blev Renee Ulvsbjerg med Clasila e. Classido. I lørdagens MA** blev det til endnu en sejr til Hans Ley og Babados. Ekvipagen red med 0 fejl i tiden 74,14 sek. Lars Trier Kjøller og Celebration F. Damgaard e. Casir Ask blev 2'er, og Christina Madsen tog 3. pladsen med Harry-K e. Equest Carnute. Lørdag eftermiddag blev afviklet en S**, hvor nogle af rytterne måtte ride i silende regn. Det blev Carsten Ganderup og Littel Rock e. Lavaletto, der vandt klassen med sammenlagt 4 fejl og en tid i omspringningen på 36,54 sek. Christian Jansen og Noklits Dexon e. Corlando blev nr. 2, mens Florinda Pieterse og Celina tog 3. pladsen. De to sidste klasser lørdag var Youngster-klasser. I den første klasse blev vinderen Allan Blomgren på Rådbjerg's Pacord med 0 fejl i omspringningen og en tid, der hed 26,06 sek. Lars Trier Kjøller og Cross My Heart e. Heartbeat blev 2'er, men Sabine Korfitz Christensen blev 3'er med Womanizer e. Colman. 2. Youngsterklasser, der også var dagens sidste springklasse, blev vundet af Christina Madsen med Harry-K e. Equest Carnute. De gennemførte banen med 0 fejl i tiden 25,73 sek. 2. pladsen gik til Karen Rohde og Valentino e. Limbus og Allan Bilgrav Christensen og Lady Melanie Enggård blev 3'er. Se samtlige resultater og søndagens startlister via linket til højre.
Husk at du kan se billeder fra stævnet på Ridehesten.com og læse en reportage fra Kolding i næste nummer af Magasinet Ridehesten