Nina Marie Villadsen
Det gælder danmarksmesterskabet for seniorer og DRF-mesterskaberne for pony og junior/ungryttere. Fredag konkurrerede de deltagende ekvipager i dressur, og lørdag skulle de sikre sig point i terrænspringning på den bane, hvor Nordisk Mesterskab 2011 fandt sted. Mesterskaberne bliver afgjort søndag med ridebanespringning, hvorefter de endelige vindere af alle tre mesterskaber kan kåres. DRF-mesterskaberne I mesterskabet for ponyer var der meldt fem ponyer til start. Det blev Tobias Jørgensen på Spooky, der vandt klassen foran Mette Rise Christiansen på Camelot Damgård. Tobias Jørgensen fører også samlet i DRF-Mesterskabet. Hos Junior/ungryttere var der ni heste til start, og efter dagens terrænspringning fører Katja Berg på Proximate Wizard mesterskabet med 53,54 strafpoint. På andenpladsen ligger Henriette Bedsted på Balzerlunds Little Secret. Ungrytter med i seniortoppen Med 49,07 strafpoint efter fredagens dressur og et fejlfrit terrænridt i dag har Hanne Wind Ramsgård på Vestervangs Arami taget føringen i årets DM i military. Den kun 19-årige Camilla Sæbø Hansen på Zanzibar er dog lige i hælene på hende med 51,99 strafpoint. På en foreløbig tredjeplads ligger Diana Kramer på Mr. Chaplin med 52,94 strafpoint. Så der er lagt op til en rigtig spændende og afgørende springkonkurrence i dag på Kirkehavegård. Kilde: Dansk Ride Forbund