Sanne Kolind
Ida og Bianca har prøvet det før
Mesterskabet afvikles på Vale Sabroso Equestrian Centre og starter med dressur torsdag og fredag, mens lørdagen byder på terrænspringning, inden ridebanespringningen afgør mesterskaberne søndag.
Det 2-stjernede stævne byder på udfordringer, der svarer til LA5 i dressuren, en 5 km lang 115 cm terrænbane, som skal rides i tempo 550 m/min og en springbane på 120 cm. Både Bianca og Ida har redet junior EM tidligere, og Ida er stadig juniorrytter, men prøver i år kræfter med ungrytter EM.
- Vi havde håbet på at have et hold afsted, men det kunne desværre ikke lykkes. Nu gælder det for Ida og Bianca om at få noget mesterskabserfaring, og jeg forventer, at de begge ligger i top 25, når vi er færdige. Hestene overnattede i Spanien i nat, og de er nu næsten fremme i Portugal, fortæller landstræner Mia Hastrup.
Kilde: Dansk Ride Forbund