Hamburg: Søren Pedersen GCT-placeret

31-05-2014 18:47

Danske Søren Pedersen opnåede i dag en flot placeirng i Longines Global Champions Tour Grosser Preis von Hamburg

Copyright Ridehesten.com
Søren Pedersen og Tailormade Esperanza de Rebel.

I Longines Global Champions Tour Grosser Preis von Hamburg (160 cm) opnåede danske Søren Pedersen en flot ottendeplads blandt de 44 startende ekvipager. Med sin faste makker, den 11-årige hoppe Tailormade Esperanza de Rebel e. Rebel Z/ Corofino, vandt han dermed 6.000 €. Søren var fejlfri på forhindringerne men blev noteret for tre tidsfejl. Søren fører også det danske mesterskab som afvikles hos Schou Absolut Horses ved Kolding. Søndag eftermiddag skal Søren være klar på Tågerup til at forsøge at genvinde det danske mesterskab, som han opnåede i 2012. Sidste år måtte han afgive titlen til Lars Bak Andersen, mens han kom ind på andenpladsen. Han er alene om at være fejlfri i mesterskabet på Tailormade Chaloubet, og han skal derfor pendle tilbage til Kolding efter det flotte resultat i Hamburg.

Klassen i Hamburg blev vundet af tyske Katrin Eckermann (99.000 €), der forviste de to stærkt ridende briter Ben Maher (60.000€) og Scott Brash (45.000 €) til anden og tredjepladsen. Scott Brash sejrede i Global Champions Tour finalen i Doha i 2013.

Se resultatet af dagens GCT-klasse HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner