Grete og Poul blev Årets 7'er

01-02-2014 14:25

Dansk Varmblods regions 7 uddeler hvert år titlen Årets 7'er til en af regions avlere, og i år tilfaldt  æren Grete og Poul Petesen, Aalborg Syd

DV's region 7 skriver på deres hjemmeside, hvor man også kan se foto og listen over alle tidligere vindere:

"Årets 7'er blev i år et par, som i en årrække har drevet succesfuld hesteavl med flere avlsmedaljer og flotte rideresultater. Herudover er 'Poul P' kendt som en særdelses hjælpsom og positiv repræsentant, der altid er at se ved DV's arrangementer. Når Poul P har kunnet deltage så aktivt, skyldes det i særdeleshed Grete, der på fornemmeste vis passer og plejer hestene, så de altid er klar til fremvisning."

Blandt de senere års avlsresultater fra Grete og Poul Petersen er de to sølvmedaljehopper Darling og Duffy e. Blue Hors Don Schufro / Baroncelli, der er solgt til hhv. Agnete Kirk og Blue Hors Dressage.

Mere nyt fra regionen er, at Peter Johansen - også kendt som opdrætter af den internationale springhest Damgårdens Extens e. Crelido / Aleksander - er valgt ind som regionens nye formand. Se regionensn nye bestyrelse HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner