Grand Prix springning skudt i gang

10-10-2015 20:32

Maria Schacht

I dag blev JBK Horse Show ordentligt skudt i gang med hele to Grand Prix springklasser 

Copyright Ridehesten.com
Frederik B. Seim og hesten Chelino

Der var fart over feltet ved dagens Pavo pony Grand Prix springning, hvor de dygtige ekvipager tog de tårnhøje forhindringer med stort gåpåmod og i bedste pony-stil. Klassen endte med total dansk dominans, hvor sejren gik til Laura Baaring Kjærgaard og Tonlyn Bobbys Girl, der var hurtigst i omspringningen. Andenpladsen gik til Celeste Christine Arndal på Legolas, mens tredjepladsen gik til Clara Hallundbæk på Saorsie.

Copyright Ridehesten.com
Laura Baaring Kjærgaard og Tonlyn Bobbys Girl

Normændene tog revanche i Mustang Trailer Junior Grand Prix, hvor norske Frederik B. Seim og hesten Chelino lige nøjagtigt sneg sig indenom danske Christina Nielsens tid, og tog sejren. Andenpladsen gik så til Christina Nielsen på Griffin, mens tredjepladsen gik til danske Helene Eva Blach på Ace Of Corobell.

Copyright Ridehesten.com
Maja Andreasen og hesten Kano

Dressuren i dag stod på individuelle klasser, hvor det lykkedes danske Maja Andreasen og hesten Kano at ride sig til sejren i dagens Helgstrand Dressage ungrytter klasse, med flotte 71,798 %. Andenpladsen blev delt mellem to danske, unge damer, nemlig Mille Larsen Warncke på Langkjærgaard’s Donna Fetti og Marie Skov Olesen på Brizard, der begge red til 69,518 %.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner