Britt Carlsen
Stemningen var høj i Odense, da Thomas Velin red sin røde avlshingst Godsend du Reverdy fejlfrit gennem Grand Prix-banens omspringning. Han var hurtig, så hurtig at det ikke lykkedes for nogen at komme forbi ham. Linnea Ericsson havde sadlet den kun 8-årige danske varmblodsvallak Volstrups Casy og med Casy var Linnea fejlfri i både hoved- og omspringing – og det ridt rakte til en 5. plads. Andreas Schou red en fantastisk fejlfri, og meget overbevisende hovedspringning på den danske varmblods-hoppe Tågerups Agenda, desværre faldt der to bomme i omspringningen men Andreas blev placeret på 7. pladsen i en tid der vill have givet ham en andenplads. Thomas Velin vandt en funklende ny KIA. Læs mere i decembernummeret af Ridehesten.