Grand Prix-sejr til Frandsen

31-03-2015 12:04

Det blev Torben Frandsen på Carpe Diem, der snuppede sejren i Grand Prix’en ved Stall Melby Easter Tour i går

Copyright Ridehesten.com
Torben Frandsen på Carpe Diem.

De tre første placeringer var danske i mandagens første klasse, CSI* Bronze, 120 cm, med en førsteplads til Rikke Kjær Jørgensen på Cassandra, en andenplads til Karoline Vistesen Graversen på Calvados og en tredjeplads til Martin Dinesen Neergaard på Hamilton.                            

Martin Dinesen Neergaard dominerede CSIYH Youngster, 6/7-års, 120-125 cm, ved at snuppe både første- og andenpladsen i klassen på henholdsvis Up And Down og Quitaro.

Martin fortsatte de gode takter i CSI* Silver, 130 cm, hvor det blev til en tredjeplads på Ballerina Z. Klassen blev vundet af norske Nicholai Lindbjerg på Quirella Z.

Dagens sidste klasse, CSI* Gold Grand Prix, 140 cm, blev vundet af Torben Frandsen på Carpe Diem.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner