Startskudet er gået for Stall Melby Easter Tour

11-04-2014 21:11

Nanna Nørgaard

Så er første dag vel overstået ved Stall Melby Easter Tour og vejret har vist sig fra sin gode side med flot solskinsvejr. Ponyerne indtog som de første banerne og herefter var det så de større ekvipager der skulle i ringen.

Over weekenden vil der være høj aktivitet på Stall Melby ved Hirtshals, der også vil blive vel besøgt af nabolandet Norge. Der vil både være springning for ponyer og heste, samt unge som gamle og kamp til stregen om de store pengepræmier.

I Bronze Touren var det Emma Mejlvang på Ego der indtog førstepladsen i tiden 32.58 sek. Lige i hælene var Heidi Kamilla Sørensen på Up to Time i tiden 32,91 sek. og igen kunne Emma Mejlvang indtage en placering, her som nummer tre med Veni Vidi Veci, i tiden 35,21 sek.

I Silver Touren kunne Heidi Kamilla Sørensen indkassere en første plads med Up to Time i tiden 33,51 sek.og på anden pladsen blev det Maria T. Nielsen på Lucky Punch i tiden 36,55. Benedicte Østervik indtog tredje pladsen på Wizette i tiden 36,78 sek. 

Dagens sidste klasse var således Gold Touren og her var det Kristine Seierstad på Elle Kiels Abenteuer auf Bøgegården i tiden 60,75 sek. Mikkel Laursen indtog anden pladsen i tiden 63,05 sek og til sidst på tredje pladsen finder vi Ida Johansen på Lady Catalina i tiden 64,54 sek.

Billeder af fredags startende vil være at finde på Ridehesten.com mandag.

Se alle resultater fra Stall Melby Easter Tour via nedstående link

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner