Kristine Bjørg Frank Bojsen
Fredagens program blev hurtigt fyldt op. Allerede ugen optil, var der så stor opbakning til klasserne, at sekretariatet måtte lukke for tilmeldingen, og henvise folk til start om lørdagen.
Startslisterne var fyldt med en del unge heste, der var ude og prøve formen af, med flere lands- og internationalt startende ryttere på ryggen af dem.
Dagens højeste klasse, MB1* (125 cm), blev vundet af Katrine Krog Stigsen og hesten Casandra e. Casir Ask/A'Khan Z. De red fejlfri, i en ellers ret udfordrende bane, i tiden 56.07 sek.
I morgen står det på showklasse til de yngste ponyryttere og op til MA1* til de mere erfarne. Inden weekenden er slut, har Brande Sportsrideklub haft lidt over 600 equipager igennem, på blot seks dage.
I næste weekend gentager de stævnesuccesen, når de afholder C-stævne i dressur for både hest og pony.
Find resultaterne og startslisterne fra stævnet her
Ridehesten har været til stede lørdag t.o.m. klasse 14. Billederne vil være online hurtigst muligt.