Dansk hest - amerikansk rytter

23-11-2007 15:15

Britt Carlsen

Første ekvipage på dressurbanen i Grand Prix Special her til eftermiddag ved World Cup stævnet i Odense var en amerikansk rytter - på en dansk hest

- Han er fantastisk, ja jeg tør næsten ikke sige det, men han er faktisk en del af familien, fortæller den amerikanske dressurrytter Todd Flettrich om sin danske varmblods vallak Amadeus e. A-dur. Amadeus deltog ved VM for unge heste i Verden med Bettina Laisbo og siden blev han solgt. Todd fandt den danske vallak i Tyskland, da hesten var 7 år. Nu er Amadeus 10 år og Grand Prix-klassen i Odense var hestens 6. af slagsen. Han og Todd har trænet i Tyskland, hos Hubetus Schmidt, siden juni måned. De vender hjem til Florida i midten af december, og det er planen at parret skal deltage i vinterens internationale dressurstævner i Wellington. Der er ingen tvivl om, at Todd Flettrich er begejstret for Amadeus, som gik et godt program i dag uden dog at kunne blande sig i topkampen i klassen, der slutter kl. 16.00.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner